Jeg kan mærke jeg stresser mig selv, ved at jeg kigger på uret igen og konstaterer at klokken nu igen igen er blevet mere. At tiden nærmer sig hvor børnene vågner, der hvor resten af Danmark står op og hverdagen starter.

Når jeg lukker øjenene, så er det som om hjernen kører med 220 km/timen.
Alle mulige tanker vælter ind over mig og jeg kan ikke holde styr på dem. Der er så mange at jeg dårligt kan gengive dem…

Fremtiden, økonomien, ægteskabet, børnene, familien, sex, reaktioner på ting der er sket ‘i går’, tidligere samtaler gennemgåes … alle tankerne dissekeres lige nu og her i mine natte timer.
MEN JEG VIL GERNE SOVE !

Tankerne forsætter. Og de er mange.
Tankerne er i øst og i vest og det er ikke nødvendigvis at de ‘hænger sammen’.
Tankerne er forskellige fra nat til nat, fra situation til situation, og kan fx. være:
“Vil han blive ved med at kunne lide mig”?
“Er jeg sexet selv om jeg har smerter”?
“Hvad gør vi, hvis vi ikke vinder sagen”?
“Skal nok snart til møde med kommunen”?
“Skal huske at vaske lidt i morgen, har jeg ikke ‘skeer’ til at vaske det hele tirsdag”?
“Shit konfirmation på lørdag – gaven. Hvad med gaven”?
“Skal huske at sende M på apoteket i morgen”!

Tankerne kører bare MEN JEG VIL GERNE SOVE.

Klokken er nu endnu tættere på ‘morgen’ 

SOV NU!

… tanke spin ….
… tanke spin ….
… tanke spin ….

Smerterne holder mig vågen. Smerterne forsøger at aflede min hjerne, tror jeg.

Jeg åbner øjnene. Det går bare ikke at holde dem lukkede. Hjernen og mine tanker stikker af. Jeg prøvede ellers at lave en mindfulness – jeg afleder i stedet hjernen, ved at læse på min telefon.
Det virker for mig – så det “må” jeg gerne.

Jeg ser på facebook jeg ikke er den eneste der er vågen.
Vi er mange!
“Pyh, jeg er ikke den eneste” – er min nye tanke, og det trøster mig et kort øjeblik.

Hvorfor trøster det mig? …Dette fordi tanken om at være “tosset” kan også fylde i mig. Er man måske “tosset fordi man ikke kan sove. At smerterne gør at man ikke kan “styre” sine tanker?

Men SÅ rammer den dårlige samvittighed over, at jeg bliver lettet fordi at jeg ikke er den eneste – for jeg ønsker selvfølgelig ikke at andre skal have det sådan her.

Men vi er mange. Vi er ikke unormale. Vi er lige som vi er, og det er helt ok.
Vi er ramt af kroniske smerter, kroniske sygdomme, nogle er med diagnoser og nogen er uden. Men det er ikke vigtigt – det vigtigste er at vi fortæller hinanden at vi er ok, uanset hvad vi fejler/døjer med.

Tankespin er normalt. Desværre. Men det er normalt ❤️

Godmorgen. Det er desværre allerede godmorgen.