Sommerferien er startet – for børnene er igen afsted i klub, SFO og børnehave..

Trist – men sådan har jeg det altså helt ærligt.

Jeg er SÅ meget i underskud af skeer.
Jeg er SÅ træt.
Jeg er SÅ ramt af smerter.

Så idag skal jeg lade op – intet mindre, intet mere.

Jeg har flere gange oplevet, at folk omkring mig undrer sig over, at jeg siger, at jeg glæder mig til det er mandag.
Mandag – det er jo hade-dag for almindelige mennesker.

Min mandag er min weekend.
Weekenden byder på flere aktiviteter end normalt, et højere ske-forbrug, og børn på fuld tid – så det kan være hårdt at komme igennem.
Af samme årsag er jeg ALDRIG på arbejde på mit fleksjob om mandagen.

Jeg siger det ikke for at være tarvelig – det skal ikke herske tvivl om hvorvidt jeg elsker min familie.
Jeg siger det ikke for, at folk skal tro at jeg ikke vil være sammen med min familie.
Jeg siger det, fordi det er desværre min sandhed.

Og tro mig – jeg har ikke behov for negativ respons på dette.
Det klarer jeg så fint selv…
Jeg bliver ofte blive ramt af dårlig samvittighed, over at jeg har det sådan. Og endnu mere over at sige det højt.

Men jeg må være ærlig og erkende, at sommerferie med familien er dejligt, men også enormt udmattende.

Jeg får ikke lagt mig i det omfang jeg har behov for det, og jeg får ikke passet på mig selv.
Dette fordi jeg jo prioriterer børnene, og det vil jeg altid gøre!

Jeg er heldig fordi mine børn godt ved og accepterer, at jeg skal ligge engang imellem, (men det er ikke nær halvdelen af hvad jeg i virkeligheden har behov for).
Min mand er heldigvis meget på. Han er en fantastisk far. Så også der er jeg heldig.

Selvom jeg godt ved at mine børn ikke mangler noget – så får jeg stadig den dårlige samvittighed. Dårlig samvittighed over alt det jeg ikke kan.
SmerteMonsteret støjer – SmerteMonsteret styrer mine tanker…

Hvad gør jeg ved det?

Først så lader jeg mig selv være i sorg, over hvad jeg har mistet, og accepterer at jeg er nu røget tilbage i den akutte sorgfase.

Når jeg så har har været vred og ked, så stopper jeg op. Går udenfor og trækker vejret og SÅ beslutter jeg mig for at fortælle mig selv minimum 3 ting, som jeg er taknemmelig for.

Derved hiver jeg mig selv over i genopbygningsfasen af sorgprocessen, igen.
JEG KAN – JEG SKAL – JEG VIL….

Jeg minder mig selv om at E på 5 år forleden fortalte mig at jeg lavede den bedste havregrød i verdenen. Jeg mindede mig selv om at L på 9 igår sagde til mig, at han elskede mig. Jeg mindede mig selv om at Z på 11 helt umotiveret flere gange om dagen (hvis jeg er heldig) kommer og giver mig et frivilligt kram. Og sidst så smiler jeg over, at min mand i morges kom op til mig, kyssede mig i nakken og sagde at han syntes jeg var sindsyg lækker i dag.
Argggghhh – det var rart.

Ja SmerteMonsteret er stadig i mig, men superhelten råber lidt højere lige nu, og fortæller mig at jeg har det godt – trods alt.

SmerteMonsteret larmer, og det er svært at glemme smerterne. Så dagens program er at ligge .. og ligge .. måske se en film eller to. Sove lidt, for jeg sov ikke i nat.

Hey – jeg laver verdens bedste havregrød, mine børn elsker mig – og de er vilde med at få kram, for de ved, at det er der altid plads og tid til. Jeg elsker dem!

Find det positive i dit liv og lev livet – selv når det er svært.
Jeg KAN – jeg SKAL – jeg VIL !

//C