fbpx
 

Nytår. Nyt år.

Nytår. Nyt år.

Nytår. Nyt år.
Hvad betyder det?

Skal man håbe på en kur?
En medicin der virker?
En (ny) operation der har effekt?

…Men tør man håbe?
Kan man tåle, hvis man ikke får indfriet sine drømme – sine håb?

…Skal man starte en kur uden gluten eller sukker i håb om forbedring?
Kan man tåle, hvis man enten ikke kan gennemføre – eller hvis resultatet ikke er målbart?

Nyt år.
For mig er endnu et år gået, hvor jeg føler kroppen er ældre end sindet, og hvor jeg føler at jeg er blevet overhalet inden om, af livet.
Men det betyder ikke, at jeg ikke er lykkelig til trods for det. ❤️

Livet kan leves med smerter – det har jeg erfaret selv … Men jeg er forstærket i den opfattelse og den erfaring, igennnem jer – mine smertekollegaer.

Det her år har været vildt og berigende.
Min blog, som er min dagbog og mine foredrag har givet mig en følelse af, at jeg igen har fundet en mening med livet.
Jeg har fundet min nye ‘brik i puslespillet’.

Tak til dig der er kommet til mine foredrag.
Tak til dig der sender mig beskeder, både korte, lange, ærlige og svære beskeder. Tak.
Tak til dig der fortæller mig, at jeg har gjort en forskel i jeres liv. Du gør en stor forskel i mit liv.

Lad 2019 have et fokus der bringer os livslyst, frem for håb der ikke altid kan indfries. ❤️
Lad 2019 bringe os livslyst, trods livsvilkår der kan være svære. 🙃

Vi som kronikere har brug for åndehuller fra vores sygdom og smerter, men det betyder ikke at vi kan vælge smerter eller sygdommen fra.
Det betyder vi kan forsøge at glemme det for en kort stund. Det giver os livsglædesmerter og ikke “bare” smerter.

Så lad 2019 bringe os livsglædesmerter og succeser som vi selv kan skabe og opnå. ✌️

Lad 2019 være året hvor vi tillader os selv at mærke sorgen når den rammer, og give os selv plads til at være kede af det for en kort stund. Det medfører at vi kan rejse os igen bagefter og forsætte, lettere i sindet, ærligere og mere fair over for os selv. 👊

Lad 2019 været året hvor vi sammen kan vise omverdenen hvordan du og jeg lever et liv som kronikker – uden filter. 💋

Lad os starte dialogen og lad os dekryptere og fastslå over for omverdenen, at man som kronikker ikke er et offer, at vi ikke anser os selv for at være “stakler” fordi vi deler med andre at livet er svært.

Lad os slå fast at vi dagligt tager ansvar og ejerskab for at finde en vej igennem vores udfordringer.
At VI er stærke og at VI kæmper for en hverdag trods vores begrænsninger. 💪

Lad os sammen prøve at vende de der ikke evner at se os, ved at dele hvordan livet med smerter er, uden filter. ❤️

Nej jeg ser ikke syg ud.
Men det betyder ikke at jeg ikke er det.
Handicap kommer i alle former og afskygninger, størrelser og grader.

Kære smertekollegaer.
Glædeligt nytår.

Jeg glæder mig til et 2019 hvor vi sammen sætter fokus på at vi er stærkere end hvad skeptikerne tror.

Vi skal vise både bekendte, politikere og hvem der nu ellers trænger til at se sandheden – hvordan vi lever med vores begrænsede livsvilkår.

Til dig som til daglig bærer på smerter og/eller sygdom.
Du er ikke bare syg. Du er ikke bare ramt af smerter.

DU ER SMERTE-BÆRER.
Du og jeg burde få en kappe og komme med i bogen over superhelte.

Jeg ser dig og jeg ser dine behov.
Lad os sammen få flere til at se dig og din kamp for at leve med smerter/sygdom frem for at lade smerterne/sygdommen leve dit liv.

Godt nytår.

#menduserjoikkesygud #mitnytårudenfilter #livsglædesmerter#smertekollega #livsvilkår #græddetud #sorg #accept #smertebærer #ærligsnak

Desværre ingen kommentarer endnu

Fortæl mig hvad du synes