
Kender I det når kroppen er udkørt, smerterne raser og man bare har brug for at være sammen med dem man holder af.
Fordi det giver en kræfter til at komme igennem resten af dagen.
Fordi det bringer smilet frem på læberne og man mærker – sådan rigtig mærker, og ser alt det der er dejligt og positivt i ens liv…
Jeg syntes det har været en lang uge.
En dejlig uge. Men lang.
Med mange dejlige minder. Desværre også lidt udfordringer, men dem må jeg børste af mig.
“Where focus goes – energy flows”
(Citat: Anthony Robbins)
[Det man fokuser på, det er det man føler og mærker]
I dag blev jeg faster – klart et af højdepunkterne. Nu faster til 4 dejlige unger som jeg alle knus-elsker 😍
Igår blev M 38 år (han mente selv han blev 37, men han tog fejl😂), han blev spontant fejret af de dejligste venner herhjemme, da kræfterne ikke rakte til mere end dette.
Solen er nydt på terrassen i dag, jeg mærkede solen på huden, varmen i kinderne og mine batterier blev langsomt opladet.
Min søster og svoger har været sammen med os idag. Det var bare ‘rigtigt’. ❤️
Jeg vælger at fokusere på alt det positive og minde mig selv om, at selv om påskeferien har været lang og hård – så kom jeg igennem den.
Trods mangel på hvil, så husker jeg de gode, dejlige og positive ting.
Hey … fik jeg fortalt at jeg er blevet faster i dag?
…Ja det gjorde jeg vist, men de ting man er stolt af, de må gerne gentages 😜
Nu faster til 4 😍
“Where focus goes – energy flows” 🙌
I morgen er det tilbage til hverdagen og de faste rutiner, som er bedst for mig og mine smerter ❤️
God aften til alle 😊
//Christine