Efterårsferien nærmede sig og jeg tænkte tanken:
“Tak Corona, for at jeg kan bruge dig som “undskyldning” for ikke at skulle aaaalt muligt i denne ferie – men i stedet kan “tillade mig”, at sige højt at ferien skal holdes hjemme.

Tak Corona, fordi det i denne tid på en eller anden måde er mere “lovligt”, ikke at fylde ferien op med både at skulle i zoo, i svømmehallen, på eksperimenteret, i skoven, til havnen, i biografen, i legeland, på legeplads … og hvad man nu ellers kan finde på.

Tak Corona, fordi at jeg i denne ferie ikke i samme grad, vil blive mindet om på de sociale medier, hvordan andre familier oplever noget nyt hver dag, da det mest af alt har den effekt på mig, at give mig dårlig samvittighed over, ikke at kunne det samme med mine børn”.

Ej. Tænkte jeg det. Ja. 😳
Sagde jeg det højt? Nej da. 🤫

Men i et stille øjeblik nød jeg, at man som forældre ikke SKAL finde på aktiviteter ude af huset når man har ferie, for det er ikke på samme måde muligt, sådan som Corona situationen er lige nu.

…I et stille øjeblik nød jeg, at alle andre uden de samme livsvilkår som jeg – også i højere grad skulle holde deres aktiviteter “nede” og på en eller anden måde var vi mere “lige” for en kort stund …

Jeg har nemlig tendens til engang imellem at frygte ferier en smule. Fordi … tanker som:
Er jeg nok?
Kan jeg nok?
Tilbyder jeg mine børn nok oplevelser?

Uanset om det er sommer, vinter eller efterårs ferie, så mærker jeg et pres og en forventning til mig selv om at præstere og ligne de andre forældre, jeg ser på de sociale medier.

…Dem der kun kender til ordet ‘kronisk’, hvis de sætter det foran ordet ‘perfekt’, så deres sociale medier oser af ‘kronisk perfekt’.

Jeg forsøger hver gang at forberede mig bedst muligt til ferierne.
Jeg sørger for at tænke aktiviteter ind med familien, så jeg også kan være med mest muligt og samtidigt huske hvil og pauser og dermed passe på mig selv – samtidigt med at jeg skaber rammerne for ferie følelsen, for hele familien.

Jeg prøver at forberede mig, planlægge og indtænke hvor mange ‘skeer’ dagene vil koste.
(Forstår du ikke begrebet ’skeer’ så læs med her: www.menduserjoikkesygud.dk/sketeorien)

Nogen gange går det alligevel galt…
Nogen gange holder planen ikke…

Trods min gode vilje og intentioner, så glemmer jeg, at ferie for mig ikke betyder ferie som det gør for resten af familien…
For lad os være ærlige.
Min “ferie” starter først mandag, når de andres hverdag starter igen.

Tirsdag eftermiddag i efterårsferien, blev jeg ramt at dybt og inderligt af følelsen af sorg, følelsen af utilstrækkelighed og følelsen af at jeg ikke slog til.

Jeg var alene hjemme om eftermiddagen og det var der, at jeg græd i stilhed…
…Formiddagen havde været dum.
Jeg havde været en dum mor, en dårlig mor.
For, man er vel ikke en en god mor når man skælder ud?

Tirsdag formiddag var jeg den sure mor.
#SmerteMonsteret havde taget over.
Jeg var #MonsterMor.

Årsagen? .. Arh – Noget så åndsvagt som et rejsekort der var forsvundet og et par sko med sand, som der var blevet tømt midt i gangen, lige efter der var blevet støvsuget.
(Vil du læse mere om smertemonsteret, så læs med her: https://menduserjoikkesygud.dk/forklar-smerter-til-boern/)

Det virker jo åndsvagt.
Rejsekortet kan lukkes og støvsugeren er ikke begrænset til kun at kunne bruges én gang om dagen.
Der var jo løsninger på problemerne
.. Der var bare ikke ‘skeer’ i situationen.

Jeg var MonsterMor.

Jeg skældte ud – og det værste var at jeg så mig selv udefra, imens jeg brummede og vrissede.
..Og da så jeg så senere lå alene hjemme om eftermiddagen imens de andre kort var ude af huset – der kørte scenen på ‘repeat’ igen og igen i mit hoved, imens knuden voksede sig større og større.

Sikke en måde at holde ferie med familien.
Jeg var flov og mest af alt ked af det.
…Det var jo kun tirsdag… ugen var jo knap gået i gang, ferien var netop startet.
Selvom jeg havde indlagt hvil og selv om jeg havde forsøgt at ressourcefordele mine/vores aktiviteter, så var jeg allerede om tirsdagen i mangel af overskud, i mangel af søvn, i mangel af hvil.

Jeg er kronikermor.
…Det betyder at jeg ikke kan planlægge mig ud af alt, heller ikke selvom jeg prøver med de bedste intentioner.
Jeg er kronikermor … Det betyder at jeg ikke ved hvordan mine smerter vil arte sig – og derfor kan jeg planlægge mine feriedage med de bedste intetioner, men det sker at planlægningen ikke holder stik.

Men det betyder ikke jeg fejler.
Det bekræfter mig i at mine livsvilkår er anderledes end de flestes.

Så ja, jeg græd og ja, jeg var ked af det.
Jeg græd over at jeg kan blive SÅ udkørt efter SÅ få dage, at jeg bliver MonsterMor.

…Denne gang var det et rejsekort og en bunke sand.
Andre gange er noget andet åndsvagt …

Jeg gør det ikke af ond mening, jeg gør det i mangel af ‘skeer’, jeg gør det i mangel af overskud.
Når man lever med kroniske smerter, så bliver man hurtigt ramt af træthed og man rammes af mangel af overskud.

Jeg kan være så meget i mangel af overskud, at jeg ikke engang kan overskue at gå ud og tisse – og derfor trækker den til allersidste øjeblik..

Alle mødre kan være MonsterMor … Alle – også dem uden kroniske smerter.

…Jeg er flov når jeg bliver MonsterMor, fordi jeg forsøger at være positiv og overskudsagtig når jeg har familien hjemme på fuld tid.
Jeg tænker at jeg skal have det mest positive ud af min tid med familien, fordi de lever med samme livsvilkår som jeg, og de livsvilkår begrænser os i nogle situationer … Derfor prøver jeg virkelig at skabe positive rammer i vores fritid og især i ferier.

Jeg græd ud.
Det lettede.
Børnene kom hjem.
Jeg sagde undskyld, de var allerede videre og kunne dårligt huske hvad der var sket om formiddagen.

…Måske jeg mest var MonsterMor i mit hoved?
Jeg kyssede dem lidt ekstra og vi satte en film på, poppede popcorn og spiste slik .. og det var ikke engang fredag – men det var ferie, Kroniker ferie…
Der må man nemlig gerne se film og spise slik på alle ugens dage ☺️

Nærvær er guld værd.
Jeg skal minde mig selv om at alle mødre bliver MonsterMor.
Heldigvis er det ikke det de husker fra ferien sammen.
De husker nærværet, samværet og at vi måtte spise slik hver dag