
Det sker sjældent at jeg tillader mig selv at “slå mig løs”. … Dette af flere årsager.
Jeg ved jeg skal “betale regningen” senere, jeg ved at jeg bliver lagt ned af smerter bagefter.
…Men ærligt – det kan jeg håndtere, fordi det er livsglædesmerter.
Det er smerter som kommer af, at jeg for en sjælden gangs skyld har tilladt mig selv at fokusere på andet, end konsekvenserne af mine livsvilkår.
Det er smerter som kommer af at jeg har prioriteret at skabe minder, frem for, som jeg altid gør – at passe på mig selv og derfor prioriterer alt i livet ned til mindste detalje.
Det er knap så let at indrømme for mig … MEN jeg mærker også frygten for fordømmelse af andre, og det kan holde mig tilbage.
Tænk hvis nogen så mig grine og så drog den konklusion at jeg ikke led af kroniske smerter.
Tænk hvis nogen syntes at jeg så lidt for godt ud, i forhold til at jeg jo er kronisk syg.
Tænk hvis nogen ikke kunne unde mig at have et åndehul fra smerterne.
Tænk hvis nogen dømte mig.
Men denne aften. Denne aften havde jeg planlagt i 3 måneder, og jeg VILLE skabe mig et åndehul fra smerterne.
Jeg ville skabe mig minder der ville vare gerne mindst indtil mit sølvbryllup, hvor nye minder skal skabes.
Jeg vidste at hvis vi skulle holde fest, så skulle jeg kun koncentrere mig om en ting, og det var at være tilstede til festen. Og det lykkedes mig. 🙏🏼
Detaljerne var gennemtænkt.
Hvordan kunne vi sætte en fest op der ville kræve MINDST muligt af os som værter, som centrum af festen?
Hvordan kunne vi skabe de minder vi drømte om?
Vi havde besluttet, at det ikke skulle være “suppe-steg-og-is selskab” med faste siddepladser, for håbet var at alle ville snakke med hinanden.
Istedet for at vi skulle løbe rundt og tage billeder med mobilen, havde vi booket en selfiemaskine fra MySelfie, og det kære smerte-kollegaer var en af de bedre beslutninger vi tog. Hvorfor vil jeg dele med jer om lidt. 📱
Tanken med festen var ‘cocktails og kærlighed’, så vi havde lavet menukort med en række lækre drinks og cocktails og navngivet dem alle, efter mindemærker i vores liv sammen.
Min bedste veninde Michala, hendes dejlige kæreste Thorben, min søster, svoger, mor og vores ven Anders stod der alle aftenen før for at hjælpe med at stille op, pynte mm.
Allerede der mærkede jeg taknemmeligheden for at have de rigtige mennesker i vores liv. 💞
Til festen havde jeg spurgt min søsters veninder om de ville hjælpe til med at lave drinks, servere snacks, rydde op, og jeg havde booket Grillen Burgerbar Foodtruck, til at komme og servere mad til alle, så der ingen forberedelse, opvask eller indkøb, som skulle tænkes på.
Konceptet holdt ! Det var noget af en fest.
Minder. Åndehul. Liv. Glæde. Smertefri.
Det er det jeg tænker på når jeg tænker på vores kobberbryllupsfest. En fest hvor jeg endelig tillod mig selv at glemme smerterne, og vigtigere – konsekvenserne som jeg inderst inde godt vidste ville komme, af at holde sådan en fest.
Jeg grinede, jeg dansede, jeg levede.
Jeg mærkede ikke mine smerter, fordi jeg var fyldt op med kærlighed til alle dem der var mødt op for at fejre os.
Ingen dømte mig. Heller ikke da jeg drak shots og festen udviklede sig til øl stafet. Alle grinte. Også jeg selv.
Ingen dømte mig da jeg grinede og dansede.
Ingen sendte mig fordømmende blikke.
Jeg mærkede hurtigt at jeg havde omringet mig med de helt rigtige mennesker. Mine yndlingsmennesker.
63 mennesker dukkede op for at fejre os, 63 mennesker spiste, grinede og dansede da dansegulvet blev åbnet. ❤️
Minderne vil jeg nu have for altid.
MySelfie lyste op igen og igen, hver gang vi alle søgte ned i hjørnet, hvor guldgardinerne var hængt op, og hjerteballonerne var pumpet med helium. Man var ikke i tvivl om at det var her at man kunne forevige festen og samtidigt lave ‘gak og løjer’.
Minderne om min fætre der hælder op til shots, minderne om min svoger der hoppede i min svigerindes sko, minderne om min søster der sang for mig og Michael.
Minderne om de smukke og kærlige ord vi blev præsenteret for igennem aftenen, alle minderne får mig til at smile og mærke taknemmeligheden i mit hjerte.
MySelfie blev hurtigt trækplaster for festen, imellem dans, cocktail genopfyldning og grin.
Folk stimlede til for at tage billeder, både romatiske, kærlige, men også fjollede, skæve og sjove billeder. Og hvert et billede ELSKER jeg.
Jeg oplevede ikke én eneste stå med deres mobil i hånden for at forevige festen, alle var ‘tilstede’ og var nærværende uden deres mobiler.
For 12 1/2 år siden blev Michael og jeg altså gift, og jeg er stolt af at vi stadig elsker.
Jeg tror faktisk vi elsker mere end vi gjorde dengang.
For hver dag der går, så føler jeg at vi kommer tættere på hinanden, og at vi bliver bedre til at snakke sammen. Både om de små ting, men også de store.
Jeg mærker at konsekvensen af at blive ramt af kronisk sygdom gør, at jeg er blevet bedre til at konfrontere mine følelser og ikke længere skubber de svære emner væk, men styrer i stedet direkte imod at få snakket tingene igennem.
Det skræmmer mig at kronisk sygdom skaber så meget ubalance i vores alle sammens liv – så man ikke alene skal kæmpe med accepten af nye livsvilkår, af sorgen over hvad man har mistet, men også for rigtig mange er kilden til skilsmisser, uvenskaber, manglede forståelse og accept.
Jeg tror på at vi selv har et ansvar for vores historie fremadrettet.
Vi skal vælge dem fra der fordømmer, og værdsætte de som ikke gør.
Jeg tror at når det skel er lavet, at vi så selv bærer en stor del af den positive tilgang til et liv med smerter.
Vi har et ansvar for at skabe de rammer der gør at vi kan glædes, fejre livet og skabe minder sammen. Også selvom det har konsekvenser.
Jeg tog konsekvensen af at holde den fest, og jeg ville gøre det igen og igen og igen…
Jeg husker tilbage på festen, og mærker mine livsglædesmerter i hver en del af min krop.
Men i mit hjerte – der mærker jeg kun taknemmelighed.


MySelfie Photobooth blev som skrevet hurtigt et trækplaster under festen, imellem dans, cocktail genopfyldning og grin.
Det er et MEGA festlig indspark til festen, og jeg kan ikke forestille mig andet end at det vil være et hit til alle typer arrangementer.
myselfie er nu på listen over gode samarbejdspartenere, og har vi har derfor sammen lavet en MEGA FED GIVEAWAY til DIG!
Hold øje med siden i morgen, for her kan DU vinde en MySelfie Photobooth til brug i 2019.
#åndehul #minder #nærvær #kobberbryllup #menduserjoikkesygud #kroniskesmerter #usynligtellerskjult #mormedsmerter #åndehulfrasmerterne #samarbejdspartner #reklame
OBS: Jeg er ikke betalt af MySelfie, men har indgået en samarbejdsaftale med MySelfie, så det kan komme mine læsere til gode, ved at vi har lavet denne Give Away.
Jeg vil gerne dele mine oplevelser med mine smertekollegaer, og jeg er overbevist om at dette vil kunne være med til også at forevige dine minder i et lykkeligt og vel undt åndehul for dig, som lever et liv med begrænsede livsvilkår.