Nyder at være mig selv, at jeg ikke skal være en undskyldning for hvad jeg “er”, hvad jeg kan, men bare bliver mødt med kærlighed og accept. Det gør vores venner, til nogle af mine ynglings-mennesker.

Jeg har ‘ladet op’ hele dagen, børnene og jeg lavede sommer biograf i sofaen igen (overvejer btw om det i virkeligheden er efterårsferie, med det vejr??) og jeg har hvilet og sparet “skeer” op, så jeg kunne overkomme at komme ud her til aften.

Jeg må indrømme, at jeg kl 13 i dag, overvejede om jeg overhovedet kunne komme afsted, da jeg var presset på smerter hele dagen. Blev hårdt ramt af “sommerferie-krise-tanker”, og havde svært ved at se mig komme igennem resten dagen, som jeg havde det.
Jeg begyndte at tænke på MIN livskvalitet i at leve med smerter, og samtidigt ansvaret i at skulle underholde 3 drenge i en sommerferie, og stadig være smilende og overskudsramt.

Jeg hev mig selv op – redte sofaen op til film og hygge, fandt en brik-kakao frem til børnene, en kop te til mig selv, og så begyndte Zorro.

Jeg ladede op … besluttede ikke at vaske tøj, eller gå en lang tur med ungerne, for jeg ville så gerne prioritere at komme ud her til aften, til en gang hjemmelavede burgere, og en god snak ved vennerne.

Jeg overlevede, men nu er jeg flad.
Går i seng med en håndfuld smertestillende, men stadig med et lille smil på læben.

Husk nu – find det positive i dit liv. Lev livet, selv når det er svært.
…Jeg fandt det positive i dag i venskab, forståelse, og et styks lille lækker baby, der grinede når jeg lavede grimasser. Det var positivt, det var livskvalitet.

//C