fbpx
 

Må man sige nej til kaffe?

Må man sige nej til kaffe?

Hun (min mor) spurgte om jeg kom forbi til en kop kaffe.
Jeg mærkede efter og sagde “nej tak”. 🙁
 
Jeg kunne egentligt godt tænkte mig at bruge tiden med min søster, svigerinde og mor. Men jeg kunne ikke lige se, hvor jeg skulle finde “skeerne” henne.
 
Men … Er det okay at sige nej?
JA! 👊
 
For hvis jeg ikke siger nej til denne kop kaffe, så slår dagens andre projekter mig ud af kurs, og det er ikke kun mig der bliver straffet ved det – det er også børnene og min mand, som så vil opleve en mor og en kone som igen har overforbrugt sine “skeer”.
(Er du i tvivl om hvad jeg mener med “skeer” – så læs med her: https://menduserjoikkesygud.dk/jeg-er-lobet-tor-for-skeer-altsa-ikke-spiseskeer-men-lad-mig-forklare/)
 
Hvorfor kan jeg så ikke drikke kaffe i dag?
For folk med normale vilkår, så er valg som dette ikke noget de tænker over. Det er ikke nødvendigt at tænke over.
Oftest er det “kan jeg nå det” folk overvejer, når de bliver spurgt – Det er ikke et spørgsmål om de rent fysisk, har kræfter til det. Næste tanke er nok “har jeg lyst”, men ikke “har jeg ressourcer til det”.
 
For mig så er hver aktivitet, i mine vågne timer, nøje udvalgt og overvejet.
Jeg kan ikke tage mængden af mine ressourcer hver dag for givet, for jeg har ikke uendelige kræfter. 😖
 
Jeg skal overveje hvad jeg gør og hvornår jeg gør ting – jeg kan ikke tillade mig at tage noget for givet.
Når jeg bliver spurgt om jeg vil ’xxx’, så er min første tanke “er det vigtigt og rigtigt for mig at gøre?”
Fordi hvis jeg mærker at det vil give mig glæde, fordi det bidrager til min hverdag – så er det vigtigt for mig at prioritere!
For mig er det ikke ‘har jeg tid’ – for mig er det et spørgsmål om, ’har jeg kræfter til det’.
 
Så selvom jeg ved, at det ville bringe mig glæde at være sammen med de andre i dag – så ved jeg, at i dag kan jeg ikke, fordi jeg allerede har fordelt mine ‘skeer’ og har planlagt hvad jeg skal. 🥄🥄
 
Havde jeg vidst det en uge i forvejen, så havde jeg helt sikkert prioriteret det.
Eller havde jeg haft en dag, hvor jeg ikke havde nogle projekter der “krævede skeer”, så havde jeg helt sikkert spontant prioriteret den kop kaffe!
…MEN jeg kan ikke idag, fordi jeg har planlagt mine “skeer” både på sure pligter, men også andre dejlige ting, der giver mig glæde.
 
Nu tænker folk med normale vilkår sikkert, at jeg skal male vinduer eller gøre hovedrent.
Nej. Det er ikke så voldsomt. Det er måske simpelt for andre, men for mig kræver det planlægning.
 
Jeg SKAL på biblioteket i dag med bøgerne fra sommerferien – for en af bøgerne er genudlånt, og jeg kunne derfor ikke bare forlænge via sms (som jeg ellers så ofte gør, hvis jeg ikke kommer afsted som planlagt, og derfor udskyder det ved at genlåne). 📚
 
Jeg SKAL holde online møde med min bank. Det kan jeg ikke rigtig springe over. 💵
 
Jeg SKAL forberede mig til et spændende møde jeg har omkring mine foredrag (dette løfter jeg sløret for når jeg kan) 😃
 
Jeg VIL se min bedste veninde og hendes kæreste i aften til middag, for dem har jeg savnet her i sommerferien. ❤️
 
Det er 4 ting.
4 simple ting, og de praktiske ting såsom bibliotek og online mødet med banken vil tage max 1,5 time sammenlagt.
 
Men dette er jo udover de dagligdags ting jeg skal – og udover at jeg skal se mine venner i aften… Det giver mig nemlig stor glæde.
Jeg skal også hente Elias fra hans SFO som han startede i, igår. …Og jeg skal kunne være ‘på’, over for ham og de andre unger. Jeg skal også holde mig oppe igennem aftensmad, hygge med voksne og børn, og derefter igennem godnatlæsning og putning.
Så for andre med normale livsvilkår, så ville den kop kaffe ikke gøre den store forskel.
Men for mig, der er det bare en ting for meget. En “ske” jeg ikke har råd til – ikke i dag..
 
Så jeg prioriterer. Det bliver en anden gang jeg kan være sammen med de 3 dejlige piger. I dag kan jeg ikke. Jeg har ikke “råd”.
 
Da jeg knækkede formlen i denne type regnestykke, altså regnestykket over min ressourcer og hvad jeg i virkeligheden kan evne, og hvad jeg bør prioritere – der fandt jeg en stor del i accepten af mine livsvilkår.
Jeg accepter at denne prioritering er en del af mine livsvilkår, og det gør, at jeg bedre kan kontrollere mine smerter – og ikke får de store udsving, som jeg gerne vil undgå.
 
Kan du sige nej?
Hvis du ikke kan – er du villig til at øve dig?
Desværre ingen kommentarer endnu

Fortæl mig hvad du synes