Ferie betyder at man efterlader dagens pligter derhjemme … men …

Udefra ser det idyllisk og dejligt ud, når jeg står i lufthavnen med mine børn og mand.
Kufferterne køres væk på bagagebåndet, passene ligger på kanten af skranken og alle smiler.
Turen går til Gran Canaria.
Ferie. Varme. Tid. Nærvær. Solens stråler.
Jeg smiler også.

Ferie betyder at man efterlader dagens pligter derhjemme.
For nogen er det deres arbejde, for de fleste er det vasketøj, madlavning, stress etc.
Kan jeg efterlade mine smerter derhjemme så?
Kan jeg holde fri fra dem?

Vi ankommer til destinationen, jeg lukker øjnene og suger kortvarigt solens stråler til mig, midt på trappenedgangen fra flyet.

Vi ankommer endelig til lejligheden og jeg smiler stadig.
Børnene er glade, faktisk en smule overgearede og hopper i poolen med det samme.
Efter den første badetur, søger vi mod byen og finder et sted at spise.

Midt i aftensmaden, midt i den første feriedrink – der hilser migrænen på og viser tænder.
Jeg ignorerer den … jeg har jo ferie.

Mine smerter og min migræne – de har åbenbart ikke helt forstået begrebet “ferie” …

… Ferie betyder ferie, det har vi alle brug for – også kronikere…
Når man tager på ferie så holder man ferie fra alt!

Njaa – smerter og kronisk sygdom lytter desværre ikke efter … smerter kan man ikke holde ferie fra.

Kronikere mærker konsekvenserne når der gøres noget ud over det normale – det normale er i dette tilfælde hverdagen hvor man skal veje og måle alle aktiviteter, hvor man skal ressourcefordele og tælle ‘skeer’.
(Forstå hvad jeg mener med ‘skeer’ her: https://menduserjoikkesygud.dk/sketeorien/)

Ferie er ikke ferie som i “gamle dage”.
At holde ferie har altså konsekvenser.

Migrænen og mine smerter vandt igår.
Jeg blev ramt og måtte trække mig – til et mørkt værelse, alene, det var der jeg skulle tilbringe min første aften.

…“Alene” på en familie ferie?
Snak om unfair konsekvenser.

Jeg fik en besked fra Marlene min #migrænekollega, som skrev, alt imens jeg var midt i den akutte sorg og jeg mærkede tårerne presse sig på.
Jeg mærkede den dårlig samvittighed stak i mig. Jeg hørte sukket fra familien da jeg trak mig.
Det smertede i mig.

Marlene skrev: “Det ok. Du skal ikke gøre dig umage for at blive hurtigt rask, det er kroppens ansvar, ikke dine tankers, husk det 

Hun har ret. Marlene har ret.
Det hjælper mig slet ikke at ligge der og svælge i følelsen af at man fejler og samtidig føle det tunge ansvar, for at blive frisk igen.
Som Marlene også skrev – det pres gør intet godt, tværtimod.

Søs, min anden #kronikerkollega skrev samtidigt til mig: “det er hårdt at holde ferie – det er ikke kroniker vilkår”
Jeg ved jeg ikke er alene… Jeg tørrede øjnene og trak vejret dybt … Det er okay at jeg kortvarigt følte mig ensom.

Døren åbnede sig “Moar må jeg ligge ved dig”, jeg behøvede ikke at tænke over svaret – jeg vidste at Elias have brug for at være tæt på mig, fordi han også mærkede konsekvenserne af mine smerter.

Vi lever ikke alene med konsekvenserne af vores livsvilkår – familien mærker det også.

Smilet fra lufthavnen er her endnu.
Det forsvinder ikke – jeg holder nemlig ferie på trods og med mine udfordringer.

Jeg skaber mig en god dag – jeg fokuserer på det positive og jeg fastholder smilet på mine læber.

Som jeg plejer at sige til mine foredrag, jeg må skabe lemonade af de sure citroner som livet har givet mig.
Nogle dage er lemonaden mere sur end andre, så jeg må tilføje lemonaden sukker i form af alt det positive jeg oplever med min familie. ❤️

Syntes du at det er svært at lave lemonade af de sure citroner livet har givet dig?
Det er helt ok – det er helt normalt.

Alt det og meget mere snakker vi om i mine foredrag, som som jeg kommer rundt med i Danmark i 2020.
Ses vi?

Comments

  1. Men du ser jo ikke syg ud?

    Kære Aase, tak for de ord, det betyder alverden at få respons, så jeg ved at andre mærker mine ord. ❤️

  2. Aase

    Så godt beskrevet Jeg sidder midt i byen på en café, og måtte fælde et par tårer.

Comments are closed.