
Kære alle,
Julen er vitterlig lige om hjørnet og derfor vil jeg gerne ønske alle, en rigtig glædelig jul. ❤️
Jeg håber at I alle får en dejlig jul og mærker en overflod af kærlighed, nærvær og hygge med dem I holder af🎄
Jeg syntes personligt december har været hård.
… Må man egenligt sige det højt??? 🤭
… Jeg siger det! … For det har den været for mig.
Jule-tiden er ikke kun hygge og overskud, som det fremgår på de sociale medier, når man scroller sit news feed igennem.
…For mange af os kronikere koster julen ikke kun mange penge, men også mange “skeer”. 🥄🥄
Så ja, december har presset mig.
Både pga kulden, den lange liste af ting der skulle bestilles og ordnes – og samtidigt har jeg skulle forsøge at genfinde balancen igen, efter mine smerter er tiltaget grundet den nye diskusprolaps.
Jeg må forsat forsøge at skabe mig succeser i min hverdag – forsat forsøge at lykkedes med daglige mål uden at sætte barren for højt, og derigennem genfinde balancen.
Jeg KAN – jeg SKAL – jeg VIL genfinde balancen.
Fordi jeg ikke bare må, men SKAL, leve mit liv MED smerterne.
Smerterne skal ikke leve mit liv!
Gaverne er bestilt online, pakkerne pakket ind i fællesskab med børnene og pakket i etaper.
Juletræet er pyntet og de madvarer som vi har ansvaret for til juleaften, er bestilt online og med levering.
Jeg har forsøgt at gøre alt så nemt som overhovedet muligt. Jeg har virkelig prioriteret mine “skeer” denne måned.
Jeg ved de næste 10 dage bliver hårde, fordi jeg ikke kan tage det samme hensyn som jeg plejer, til min krops behov.
Men jeg ved også at jeg bliver fyldt op med kærlighed og nærvær fra familien, og det giver mig på forhånd en mere positiv indgang til den “regning” der skal betales efterfølgende. ❤️🥰
Og nej – I får ingen reprimander fra mig, andet end jeg vil udtrykke min omsorg ved at minde jer (og mig selv) om, at vi skal passe på os selv ❤️
Glædelig jul alle jer mine kære #smertekollegaer.
Comments
Comments are closed.
Lyder som om at du har gjort alt hvad du kan for at spare på kræfterne, søde Christine
Her gør vi ikke så meget. Kim (Min kæreste) kom galt afsted med motorsaven d 7december, temlig voldsomt, pga blodtabet tæt på at miste livet jeg har stadig traumer over det, jeg ydede førstehjælp, indtil ambulancen kom.
Så vi tager det stille og roligt, d 24 bare ham og mig og hundene. Børnebørnene kommer forbi i løbet af dagen og får deres gaver.
Jeg er sååå brugt op, så jeg ser frem til en masse ro her i juledagene.
Håber at du får masser af hjælp fra familien til madlavning og hvad dertil hører
Ønsker dig og din familie en rigtig glædelig jul