Jeg vender og drejer mig, skifter konstant mine 3 puder ud i en rolig men fast rokade, men med bevægelser, som langsomt bliver mere og mere aggressive…
Kan mærke at jeg bliver mere og mere frustreret.
…Den ene pude er for høj, den anden for varm, den tredje for “splattet”, det er som om at ingen støtter min temmelig krævende nakke/skulder.
 
Så ligger jeg altså her, med puder for noget der ligner ca. 2.500 kr i sengen – og min fornemmelse er at de puder der er gemt væk på loftet løber op i samme værdi, og så er der de puder der er givet væk, til venner og bekendte. Tanken irriterer mig. Gud hvor har jeg dog købt mange puder igennem årene!
Natten bliver pludselig ekstra lang, når man begynder på den slags tanker.. 😴😤😵
 
Jeg får ofte henvendelser, både på facebook og instagram, om blandt andet hvilken pude, seng mm jeg bruger…
Da min blog både har det formål at dele med jer hvordan jeg lever med smerter, men i høj grad også hvilke værktøjer og hjælpemidler jeg bruger i min hverdag – så syntes jeg i at emnet ‘pude’ ikke alene er vigtigt, men falder fint i tråd med bloggens formål. 😊
 
Jeg har i flere år kigget på en speciel pude, men har holdt mig tilbage, da den var noget dyrere end de andre, som jeg tidligere har købt. Silvana puden.
 
Jeg havde læst mig til at Silvana puden kommer i forskellige farver, og farven afgør hvilken hårdhed og højde, de forskellige puder har.
Jeg har set den omtalt flere gange både i flere forums på Facebook, men også på gigtforeningens hjemmeside, og har i virkeligheden nok ‘gået som katten om den varme grød’, og derfor flere gange læst om pudens specifikationer på nettet, og anmeldelser af puden..
 
Skal / skal ikke?!?!? Kender I den tanke..?
Det er jo mange penge – men er det ikke det værd, når man investerer i ens søvn og de mange liggende timer jeg desværre har som livsvilkår, grundet mine smerter?! Svaret er jo. Det er det værd!
 
For lidt over en måned siden gjorde jeg det.
… Efter endnu en nat med den endeløse rokade af puder, der gjorde jeg det skis’me….!
 
Jeg var ramt af utålmodighed (i ved den utålmodighed som man ikke kan skjule, efter endnu en dårlig nat) og ville derfor ikke bestille den på nettet, for så gik der jo 2 dage som minimum før jeg ville modtage den.
Nix – nu havde jeg besluttet mig! Jeg skule have en ny pude NU.
 
Jeg vidste så udenmærket hvem der forhandlede Silvana puden i mit nærområde (for det havde jeg jo allerede kigget på flere gange).
Jeg startede bilen, og kørte ned og afprøvede puden hos ‘Better Sleep’, i Lyngby.
 
Jeg havde jo som sagt på forhånd læst en del om puderne og gik derfor ind i butikken med en klar forestilling om, hvilken størrelse jeg skulle have.
Jeg tænkte at det var en hurtig process at købe puden – hvilket passede mig fint, da jeg i virkeligheden bare gerne ville hjem og tage den i brug ASAP.
 
MEN jeg må indrømme – det var godt jeg IKKE købte den på nettet, men mødte op i butikken stedet!
Havde jeg bestilt den online, så havde jeg haft endnu en fejl-pude i samlingen.
 
Det viste sig nemlig, at den farve/størrelse pude jeg troede jeg skulle have, IKKE var den rigtige størrelse til mig.
Jeg blev i butikken mødt med professionel rådgivning og vejledning, og blev betjent med venlighed og vigtigst – ekspedienten tog sig tid til høre om min problematik og kunne derved bedre vejlede mig og dette gjorde at jeg følte mig helt tryg, i mit nye køb.
Jeg endte med at købe den lilla pude og jeg har ikke fortrudt det.
 
Så nu vil jeg igen rigtig gerne dele med jer, endnu et af mine allervigtigste hjælpemidler. Det er ikke min bil, det er ikke mine filtdutter – nej, det er min nye pude.
 
Tænk hvis der sidder nogen af jer derude, som der kunne finde glæde i denne pude, som jeg?
Derfor deler jeg mit køb med jer.
 
Jeg har nu sovet med den i over en måned, og jeg må indrømme, jeg er blevet afhængig af den.
Den er med mig uanset om jeg ligger i sengen, på sofaen, eller hvis jeg fx. er på weekend ophold.
 
Jeg er faktisk blevet så glad for den at jeg overvejer at købe rejsepuden også. Dette fordi så kan jeg have den med i bilen altid og så har jeg den hvis jeg skal hjem til mine veninder, mor eller andre, hvor jeg engang imellem må ligge mig, for at hvile mig.
Fordi Silvana pudens egenskaber er så unikke ved at den fåes i forskellige størrelser i nakkestøtten, og man yderligere kan tilpasse mængden af fyld i de 3 kamre over nakkestøtten, til ens behov, så vil jeg gerne reklamere for puden her på bloggen, da Silvana tør love at deres puder passer til alle (også børn som voksne).
Og da vi alle er forskellige, finder jeg det yderst tiltalende at dette produkt kan tilpasses os alle sammen, og derfor vil jeg gerne dele mit køb af pude med jer.
 
Jeg har nu fundet puden, der fungerer for mig, og nu svømmer jeg ikke i puder i sengen,og har ikke pude-rokade hver nat. I love it! 🙏
 
Det eneste jeg vil sige til jer er, HVIS i overvejer puden, så bestil den ikke via nettet uden at have prøvet den først.
Gør jer selv den tjeneste at opsøg en sengespecialist eller en behandler, som der forhandler puderne, så I kan få den rigtige størrelse. Som sagt skulle jeg ikke have den jeg troede, men nummeret større.
Grunden til at jeg gør ekstra meget ud af at sige dette er, at det er så ærgerligt at investere i en pude, hvis det viser sig at man via rådgivning kunne have fået den rigtige størrelse fra start af.
 
Jeg har her indsat en oversigt over hvem der forhandler puderne her: https://yourcare.dk/find-forhandler/silvana-support.
 
Slut med pude-rokade her…
Det vil sige – det er løgn, der er nu pude-rokade når jeg må snige MIN nye pude væk under børnenes hoveder, fordi de små snu slyngler også har erfaret at mors nye pude er RIGTIG go’…
 
Faktisk sagde Z igår at han også ønskede sig én.
Damn, jeg må igang med at spare op – for min mand snakker også om at han også gerne vil have en. Hahahaha.
 
OBS: Jeg ved at nogle steder kan man leje Silvana puden for en kort periode, inden man køber.. Måske er dette interessant for nogen?
 
Hvad sover du på?
…Trænger du til en ny pude?
 
#SilvanaPude #MenDuSerJoIkkeSygUd #Smertemestring #Smertehåndtering #KroniskeSmerter #FysiskeSmerter #Søvn #Hjælpemidler #Reklame

Comments

  1. Men du ser jo ikke syg ud?

    Glæder mig at jeg kunne informere dig. Håber jeg har “skubbet” den rigtige retning ❤️

  2. Ingolf

    Hej Christina
    Har læst din pudehistorie og kan genkende det hele. Puder for 4-5000 kr, uden at have fået styr på nakken og nattesøvnen ☹️
    Nu er beslutning taget, og jeg vil idag investere i Silvana puden
    Tak for det “lille skub” jeg fik ved at læse din historie.
    Vh Ingolf

Comments are closed.