fbpx
 

Jeg vågnede op syg

Jeg vågnede op syg

Jeg havde ikke set det komme. Jeg havde aldrig troet det ville ske. Jeg vågnede op syg, og det ville aldrig igen blive som før.

 
Siden har jeg overvejet, hvad jeg kalder mig selv.
Jeg omtaler ikke mig selv som syg mere..
 
Lad mig forklare hvorfor, ved at dele denne episode med jer..
 
Zach: “Mor bliver jeg rask igen” 🤒
Mig: “Det gør du da, du er bare syg med halsbetændelse skat – du er rask om 2 døgn når penicillinen virker”
Zach: “Men mor – du bliver jo aldrig rask igen”.
 
Jeg holdt vejret og kiggede på ham, imens jeg mærkede knuden i maven og tankerne kørte med 220 i timen. 😏
 
Det slog mig i det øjeblik, mens jeg stod der og kiggede på Zach, at jeg kaldte mig selv for syg, når folk fx. spurgte hvad jeg lavede.
“Jeg arbejder ikke – jeg er syg”, var mit svar.
 
Jeg kunne pludselig både se og hørte mig selv, når jeg svarede folk på om jeg kunne deltage i noget fysisk:
“Det kan jeg desværre ikke – jeg er syg med nakken”.
 
Syg. Hvad er det at være syg?
Når nogen får influenza så er de syge i 5-10 dage, men de bliver raske igen.
(Med mindre man er ramt af mandeudgaven, så er det 2-3 uger) 😛
 
Tænker folk i virkeligheden at jeg bliver rask igen, når jeg bruger en formulering hvor “jeg er syg indgår”…?
 
Man bliver jo rask igen, når man er syg … Det er jo det ‘normale’?!
 
Er det mærkeligt at mine børn bliver forvirrede, når de er syge?
…Bliver de forvirrede, når jeg med overbevisning i stemmen siger, at de selvfølgelig bliver raske igen?
De spejler jo højst sandsynligt ordet “syg” i mig og min sygdomshistorie?
De hører jo mig sige at jeg er syg, men de ved også at det ikke går væk.
 
Jeg er syg ifølge lægerne.
Vi er mange herinde der er syge, med diagnoser i alle mulige forskellige afskygninger…
De der er uden diagnoser, er også syge.
De der er ramt af angst og depression er også syge.
Jeg ved godt at jeg er betegnet som syg. For syg til at arbejde, for syg til … jeg kan blive ved. Jeg ved det godt.
 
MEN – Jeg ved at jeg aldrig bliver smertefri. Så bliver jeg vel aldrig rask, som man normalt bliver, når man er syg?!
 
Hvordan reagerer andre når den hører ordet ‘syg’ i egne formuleringer om mig selv?
Men vigtigere… Hvordan reagerer min hjerne når den hører ordet ‘syg’ i egne formuleringer om mig selv?
 
Jeg er bange for at hjernen helt naivt tænker, at når jeg kalder mig selv for syg – så bliver jeg bliver rask igen.
Men jeg bliver jo ikke rask. Jeg bliver ikke fri for mine smerter.
 
…Hvordan skal min hjerne så finde ACCEPT i mine livsvilkår. … Og endnu vigtigere – hvordan skal mit hjerte, hvis jeg snyder min hjerne ved at bruge ordet ’syg’?
 
Jeg besluttede mig for, at jeg ikke ville kalde mig for syg mere.
Både for min egen skyld men også for dem jeg har tæt på mig.
 
Fordi … Hvordan skal accepten komme – og hvordan skal min storhed indfalde – hvis min krop har det mindste håb om at jeg bliver rask igen?
 
Nu kom den store udfordring så, udover smerterne….
Nu skulle jeg lære at leve mit liv efter de livsvilkår jeg har, og dette indebar også at at bruge de rigtige ord, om min situation.
 
Jeg siger nu “Jeg er kronisk smerteramt” i stedet for “jeg er syg”.
 
Jeg ved godt at i det øjeblik jeg træder ind hos lægen, på hospitalet, på smerteklinikken, så er jeg igen syg efter de “normale” termer, men pointen er at jeg øver mig på at omtale mig selv, som noget andet end syg i min dagligdag og i min selvopfattelse, for at undgå at snyde min hjerne og mit hjerte, med et håb om, at det går over.
 
For nogle er kronisk smerteramt ikke ordet – måske kan det hjælpe dem at udskifte ordet syg med fx. kronisk tarm-problematik eller noget tredie? Det er op til en selv hvad der er rigtigt!
 
Det betyder ikke at jeg giver op og ser mig selv i offerrollen og nu er “hende der aldrig bliver rask”.
NEJ det betyder, at jeg snørrer boksehandskerne stramt til – og finder det bedst mulige liv, i de livsvilkår jeg nu har, ved at kæmpe for det gode liv. 🥊
 
Jeg “opdrager” nu mig selv, mine omgivelser – og især min hjerne til at finde accepten og bruger mine ord med omtanke.
 
Jeg ved at jeg ikke bliver rask. Det har jeg accepteret.
Derfor vil jeg ikke snyde min hjerne, ikke engang et kort sekund – ved at kalde mig selv for syg.
Jeg er kronisk smerteramt. Det går ikke væk.
 
Jeg er kronisk smerteramt.
Hvad er du?
2 Comments
  • Charlotte
    Posted at 12:38h, 21 juni Svar

    Tak for den! Jeg har selv tænkt meget over ordet syg og skal så negativt ord definere det jeg er? NEJ! Du har givet mig noget at sætte i stedet. . af hjertet tak kh Charlotte

    • Men du ser jo ikke syg ud?
      Posted at 14:52h, 21 juni Svar

      Perfekt! 🙂

Fortæl mig hvad du synes