Jeg dansede med mig selv i “en-sangs-tid”. Hahaha. Det var fedt. 💃🏻
Jeg grinede som jeg ikke har grint længe.
Jeg grinede så meget, at jeg vitterligt ‘dagen-derpå’ kan mærke hvor lattermusklerne sidder. 😂
Jeg blev ude hele natten. HELE natten.
Jeg fortrængte mine smerter. Hele natten.
Jeg grinede som jeg ikke har grint længe.
Ja – jeg grinte,
Ja – jeg dansede,
Ja – man kunne bestemt ikke se på mig at jeg er kronisk smerteramt, hvis man ikke kender mig.
Men det var jeg egentligt heller ikke – ikke lige der .. i det øjeblik var jeg i et åndehul, i en tidslomme, med mine gamle venner, som jeg ikke har set i mange år – og jeg følte mig helt ‘normal’.
Jeg mærkede musikken i hver en fiber af min krop og jeg mærkede minderne og glæden vælte ind over mig, når vi snakkede om “dengang”.
Jeg tillod mig selv, at fortrænge og at dyrke åndehullet. Det var befriende.
KOM IKKE og døm mig for at have en aften hvor jeg fortrænger, danser, griner og drikker et glas rødvin eller 5 drinks “for meget”.
KOM IKKE og døm mig på mit udseende.
KOM IKKE og døm mig efter et par timers iagttagelse af mig, hvor jeg opfører mig som om, at jeg ikke er ramt af smerter.
Brug ikke tiden og energien på at dømme mig, og snak ikke bag mig ryg.
…GLÆD DIG i stedet på mine vegne, og døm mig ikke på det ydre og mest umiddelbare, for det er kun et øjebliksbillede, af den jeg var engang.
Konsekvensen er langt værre end du forestiller dig, efter sådan en aften. 😖😵
Fordi jeg fortrænger, fordi jeg danser og fordi jeg giner – så er konsekvensen langt værre end tømmermænd og almindelig udmattelse efter en nat ude.
Jeg ved det godt på forhånd. Jeg ved godt at det har den konsekvens at jeg bliver ramt af mange smerter, søvnbesvær (skønt jeg er udmattet) og manglende energi i lang tid efter en sådan aften.
Så nej – jeg har ikke glemt jeg får smerter ‘i morgen’ – men jeg har fortrængt det i et kort øjeblik sammen med smerterne, fordi jeg har brug for det!
Jeg er ikke mindre smerteramt, fordi jeg en enkelt aften kan være ude, hvor jeg griner og morer mig.
Jeg er stadig smerteramt, og konsekvensen er stor.
Den værste konsekvens er desværre nok, at jeg bliver mindet om at jeg har begrænsede livsvilkår – og dette i kontrast til at jeg fortrængte det hele ‘igår’…
Jeg kan heller ikke vælge de her aftener til og fra, som jeg har lyst. Det har jeg ikke “råd” til.
Jeg har ikke de samme normale livsvilkår, som du er beriget med.
Jeg kan IKKE vælge smerterne til eller fra. Jeg kan KUN fortrænge dem i et kort øjeblik. 👊
MEN jeg KAN vælge at værdsætte og nyde hvert et øjeblik af sådan en aften – fordi at jeg nu både ved og har accepteret hvad prisen/konsekvensen er ‘dagen-derpå’.
På en eller anden måde, så har jeg fundet det positive i at have fået begrænsede ressourcer. Jeg har lært at prioritere.
Det betyder at jeg har lært at sætte pris på de “lånte aftener” som denne, fordi jeg ved at jeg ikke kan gøre det så ofte som jeg gerne ville.
Det er et tilvalg at deltage i sådan en aften. Jeg vælger at bruge mine ’skeer’ på de gamle venner.
Vigtigt: Ingen skal ikke komme og sige tak fordi jeg bruger mine ‘skeer’ på dem – ingen skal ikke være taknemmelige.
Det er mit valg, min prioritering, jeg gør det mest for mig selv.
Netop fordi jeg har lært vigtigheden i, at jeg har begrænsede ’skeer’ så bruger jeg dem på det der bringer mig glæde.
Jeg bruger ikke ‘skeer’ på nogen der ikke er vigtige for mig. De ‘skeer’ jeg bruger sammen med DIG vælger JEG at bruge.
Det betyder også at smerterne der rammer dagen derpå ikke bare er smerter.
Det er livsglæde smerter. Ja, jeg mærker min krop skriger at jeg er gået langt over grænsen for hvad den kan tåle, men jeg kan håndterre smerterne anderledes, da jeg tænker tilbage på min aften MED DIG.
Latter er godt for ikke bare sjælen, men også for smerter.
Jeg grinte så meget i går, at smerterne ikke blev prioriteret.
Døm mig ikke på hvad ‘du tror du ved’ og på hvad du ‘forstår’ ud fra et kort øjeblik af mit liv.
Du forstår ikke konsekvenserne, men det forventer jeg heller ikke.
Jeg forventer dog, at du ser mig på dansegulvet og glæder dig på mine vegne. At du accepterer at det åndehul jeg har brug for, varer kun et kort øjeblik.
Jeg beder dig så inderligt om at du ikke dømmer mig, men i stedet ser mig.
Jeg er kronisk smerteramt og jeg har ondt hele tiden – men jeg har behov for at fortrænge det engang imellem.
Jeg gør det igen. Jeg går ud og danser igen. Men der skal gå noget tid.
You Might Also Like
Comments
Comments are closed.
Du er så sej, jeg sidder her og grine med dig. Jeg kan mærke helt inde, hvor sjov en aften du havde, og jeg under dig den bare så meget..
Du er fantastisk til at sætte ord på dit liv, tanker og smerter.
Dette her har folk bare så svært, ved at forstå men det er jo deres problem vil du jo dige til mig
Har lige brugt alle de skeer jeg har, både de alm. ekstra og ekstra ekstra i sidste uge, hvor min mindste blev student. Men hvor jeg nu ligger og nyder hver en oplevelse, jeg fik lov at være med til i hendes liv. Fantastisk.
Knus