Here we go again. 🙄
…Bare fordi nogle få snyder sig syge ..

Jeg læste en artikel i avisen.dk, hvor linket sagde “6 ud af 10 sagsbehandlere, siger borgere snyder bevist”.

Åh jeg bliver så træt. Sådan træt helt ind i sjælen…
Jeg ved det – jeg bør lade være med at læse sådan noget … men af en eller anden mærkelig grund, så har overskrifter som denne, samme tendens til at teste mig, som hvis jeg havde en dårlig tand, og igen … og igen … og igen, skal jeg lige teste, om den stadig gør ondt, ved at suge luft ind på den. (Dumt – I know)

(Det viser sig at linket er lidt groft, da det de skriver om er at 60% af sagsbehandlere har OPLEVET borgere, der snyder).

Hvad er snyd? Hvad må man, når man er syg i sagsbehandlerens optik? Hvad kan man? Jeg har ikke svaret .. ?!

Sagsbehandleren udtaler i artiklen, at de (sagsbehandlere) møder grædende borgere, der ikke kan noget på jobcenteret, men når man møder dem (borgerne) i bybilledet så er de friske.
Ydermere udtaler sagsbehandleren at ‘de’ (de syge borgere) tænker det er deres ret til at bruge alle kræfter i weekenden, så ‘de’ kan være syge i ugens løb.

Lad os lige lade den stå ….
De tænker det er deres ret, at bruge deres kræfter i weekenden, så de kan være syge i løbet af ugen.

STOP ! ⛔️📛

Der er nogen der snyder. Det er der!
Der er nogen der snyder sig sygere end de er, og det går ud over mig og mange andre.
…Øv og fy for pokker, er hvad jeg har at sige til det…⚠️

Når det så er sagt, så husk på, at når man er kronisk smertepatient, så har man et ekstra stort behov for at føle sig “normal”. ♥️
Dette kan man være når man er sammen med vennerne, ægtefællen, eller familien. Det kan være ved gå en tur…

Som eksempel:
Når jeg tager en beslutning om at jeg vil prioritere noget, bruge “skeer” på noget – så samler jeg alle mine kræfter og så gør jeg ting med mine ynglingsmennesker, så jeg kan føle mig normal.
Jeg tager ovenikøbet en “maske” på, så jeg udadtil, ikke ser syg ud. For ser jeg ud som jeg har det, så bliver det ikke en god oplevelse for mig selv. Jeg har brug for at blive distraheret fra mine smerter.

Når jeg har været ude, så betyder det, at jeg har brugt ALLE mine “skeer”.
Og her er det sådan set ligegyldigt, hvad årsagen er, om jeg har prioriteret at tage med i en tur i bon bon land, til en 40 års fødselsdag, bryllup, eller en gå tur i skoven.
Lige gyldigt hvad årsagen er, så ved jeg at jeg skal betale “regningen” senere.

Og ja, jeg ved godt at smerterne bliver værre, dagen derpå, men det er de FORVENTEDELIGE smerter – de GLÆDELIGE smerter! Det er de smerter jeg vidste kom, og jeg kan bedre håndtere dem, når jeg lukker øjnene, og tænker tilbage på alle de gange, hvor jeg grinte dagen før.

Så ja – Hvad er det jeg gerne vil sige .. 
Kort sagt: Lad værd med at døm folk så hurtigt.

De der står på loppemarked, de har måske fået en hobby for at holde smerterne på afstand, ved at hækle nissemænd, eller sovebamser.

De der går nede på gågaden i byen, de har højst sandsynligt glædet sig til at komme ud og holde sin ægtefælle i hånden, eller være sammen med en ven, eller bare få noget luft alene.
Ja de har sikkert glædet sig til at komme ud, til trods for, at der bare skal købes noget så kedeligt som mælk og vaskepulver.

De der sidder til festen og griner. LAD DEM GRINE.
Latter er det bedste middel, til at holde smerterne på afstand.

Lad være med at dømme dem!
Det er en flugt fra den virkelighed, der fylder ved den enkelte – den virkelighed, der kræver tårer og som vi smertepatienter kæmper mod HVER dag, hele tiden.

Min elskede mormor siger altid “C pas på ikke at brænde dit lys i begge ender”.

Men ja, det er jo det jeg gør.
Jeg brænder mit lys i begge ender, når jeg bevist vælger at lave noget andet end at ligge i sofaen, sengen, eller min lænestol.
Det gør jeg fordi mine livsvilkår er anderledes end de, der kan gøre hvad de har lyst til, fordi der ikke er konsekvenser af deres aktiviteter.

Men jeg gør det fordi – hvis jeg IKKE gør det …
Så glemmer jeg at grine. ♥️
Jeg glemmer at leve. ♥️
Jeg glemmer at mærke noget andet, end mine smerter. ♥️

Jeg plejer at sige at mandag-tirsdag er min weekend, der skal jeg ikke på fleksjob. For her er jeg virkelig brugt efter en weekend med 3 børn.

Lige præcis derfor rammer den udtalelse i artiklen mig så hårdt, “at jeg ikke må tænke, at det er okay at bruge mine kræfter i weekenden, for så, at jeg kan være syg i løbet af ugen”.

Jeg bliver nødt til at bruge mine kræfter i weekenden.
Det er der jeg samler kræfter til at komme igennem smerterne i den kommende uge, og resten af livet.
For jeg ved, at jeg skal have det sådan her resten af mit liv. Og derfor er vigtigheden endnu større for mig, at jeg bruger mine kræfter i weekenderne.

Jeg bruger mine kræfter i weekenden, og det fører med sig, at jeg får lov til at grine, til at opleve og til at være til stede.

Jeg kan ikke sige livet fra, det er alt for tidligt.
Jeg bliver nødt til at leve, mens jeg er her.

Det betyder ikke at jeg snyder. Det betyder jeg overlever. ☝️

Jeg snyder mig ikke SYG – jeg snyder mig RASK i de weekender hvor jeg kan , og får derved gode oplevelser med min familie, og mine andre kære.

//C

P.S. Jeg har ikke skrevet yderligere til/om resten af artiklen. Heldigvis er der en anden sagsbehandler, som er mere fornuftig i sine udtalelser, men indlægget her er skrevet ud fra dele af artiklen.

Link til artiklen, smides i kommentarsporet.
Så kan folk selv vælge om de også vil spilde deres tid på at læse dårlige artikler, eller hellere bruge tiden på at hækle nissemænd 😜