Hele dagen har jeg ligget.
Ligget i sengen, ligget på sofaen, ligget på trampolinen, ligget på børnenes rutchebane (det var dog en kort omgang 😂), ligget mere i sengen og så sofaen igen.
Jeg kan ikke andet i dag – jeg er mast og jeg har brug for bare at ligge.
Z er i byen med vennerne, og L og E er spontant taget til deres oma og opa.
Michael arbejder (selv om han har ferie) og bryder arbejdesopgaverne med at ordne lidt praktisk – blandt andet sætter han nyt vasketøjsstativ op, strammer vandhanen og bringer mig mad – der hvor jeg nu ligger.
Jeg ligger.
Jeg skifter stilling og tvinger mig selv til at finde accepten i, at jeg kun kan ligge.
Jeg skifter mellem tv, telefon, computer, tv og telefon igen.
Jeg ligger bare. 😕
Ferien er hård ved mig, køreturen frem/tilbage kostede ‘skeer’. 🥄🥄🥄
At ligge her nu, er et kort forskud på den “rigtige ferie” jeg må have efter familieferien, for huset er igen fyldt om få dage, indtil skolen starter og hverdagen igen indtræder.
Jeg vil for intet i verdenen undvære at have tiden med familien. ❤️
…Det der er vigtigt for mig som kronikker er, at for at kunne holde ferie med familien – så må jeg også acceptere at der efterfølgende kommer dage som i dag, hvor jeg kun kan ligge.
Vigtigt er det så, at jeg ligger mig NÅR når nu børnene er ude og hygge sig – så her BØR og SKAL jeg ligge mig.
I accepten af, at sommerferie med børn og familie kræver ekstra af mig sammenlignet med andre med ‘normale vilkår’, så mærker jeg, at jeg dyrker glæden ekstra inderligt når jeg er sammen med familien.
Så jeg er hverken ked eller flov over, at jeg kun kan ligge i dag. Jeg kender årsagen. Jeg ved børnene har en dejlig dag, selvom jeg bare ligger her.
Kan du finde ud af bare at ligge?
Lægger du dig når du bør?
