… Græd ret meget faktisk.
I starten græd jeg, fordi jeg havde ondt, og lægerne ikke kunne få det til at gå væk.
Jeg prøvede alt – og prøver faktisk stadig nye ting, i mit eget tempo.
En gang om året prøver jeg ting på min liste, som er afprøvet, men jeg giver det et forsøg igen.
Så hvert nytår, nulstiller jeg min liste, og starter forfra med alternative behandlinger. Jeg giver ikke op. Jeg ved godt jeg ikke bliver smertefri, men måske jeg kan blive smertelindret – også selvom det blot er for en kort periode.
Tror mange kronisk smertepatienter, gigtpatienter eller folk med andre lign. diagnoser oplever at mange omkring dem, i bedste mening siger, “Du skal bare prøve ham her XXX – han er den bedste, han har gjort min onkel/veninde/kollega smertefri”.
Jeg har igennem tiden prøvet 9 ud af de10 anbefalinger, jeg har fået. Så som du nok kan regne ud, så jeg har været igennem en del 
Hvad jeg ikke kan acceptere, er når jeg siger tak for rådet – men ikke benytter deres fys, akupunktur klinik, kraniosakral terapeut etc., er hvis deres reaktion derpå, direkte kan oversættes til ordene “så er du nok ikke syg nok”.
AV AV AV ! Ved ikke om du har prøvet det? Jeg har en del gange.
Efter mange år, hvor jeg blev kastet fra læge til læge, blev jeg afsluttet med beskeden “Du er kronisk smertepatient. Du bliver aldrig rask”.
Så senere, der græd jeg fordi jeg hver dag resten af mit liv ville være plaget af smerter.
Sorgprocessen slutter ikke – jeg pendulerer imellem stadierne af den akutte sorg og genopbygningsfasen.
Jeg bliver stadig ramt af sorg, når jeg bliver mindet om noget jeg ikke længere kan – og der ryger jeg så lige tilbage til den akutte sorg. Men jeg ved, at jeg nok skal rejse mig igen – og derved bevæger jeg mig over i genopbygningsfasen igen.
Jeg rejser mig igen, skifter fokus og finder det jeg kan NU istedet.
JEG KAN – JEG SKAL – JEG VIL !
Husk nu – find det positive i dit liv. Lev livet, selv når det er svært.
// C
