fbpx
 

Jeg er løbet tør…

Jeg er løbet tør…

Jeg er løbet tør for skeer.  Altså ikke spiseskeer – men .. lad mig forklare.

Da jeg først blev smerteramt i 2009, opdagede jeg hurtigt, at jeg ikke kunne det samme som før.
Pludselig blev jeg træt, havde ingen kræfter og var uoplagt.
– Dette ud over selve smerterne, som støjede i min krop.

Min tålmodighed blev voldsom lille og min lunte frygtelig kort.
Jeg blev pludselig overmandet af, hvad jeg kalder ‘SmerteMonsteret’.

Jeg forstod det ikke selv, og tror min omgangskreds undrede sig endnu mere…

Jeg havde en god snak med en veninde, som er gigt patient, og hun gav mig lektier for.
Hun sagde: Gå hjem og læs det her print.

Printet var en historie, der omhandlede en pige der var syg. Hendes veninde, som ellers kendte til alle detaljer ved hendes privatliv og sygdom, havde en dag spurgt ind til hvordan det virkelig var at være syg.
De var ude og spise, og pigen her tænkte sig om, og kom på en relativ simpel forklaring.

Hun samlede alle skeer på borderne omkring sig og sagde – “Værse’go’ nu er du syg” – det her, det er dine resourcer. Det er hvad du har at gøre godt med i dag. Du har ikke uanede resourcer, du har de her 12 skeer, ikke flere end det.
Hun bad derefter veninden om at fortælle hvordan hun ville bruge sine skeer, dagen efter.

Veninden sagde, jeg står op, jeg går i bad, jeg spiser morgenmad osv.

Hvad der så skete – det vender jeg tilbage til…

Det her kan efter min mening, overføres direkte til os, som er kronisk smertepatienter, her kan vi bruge samme analogi.
Vores resourcer kan måles i skeer.

Forskellen på mig/dig, og måske din søster, veninde eller mor, som ikke er syg, er at vi har begrænsede resourcer HVER DAG, resten af vores liv. Vi er tvunget til at træffe valg og være beviste om disse.

Så jeg ved, at jeg har et vist antal skeer til min dag.
Dem bruger jeg varsomt, og med nøje overvejelse. Jeg prioriterer hvad der er rigtigt for mig. Hvad der er vigtigt for mig.

Det vil sige, at jeg har måske ikke skeer til at tage ud og spise på cafe med mine veninder en dag – for selve cafeen turen koster 2 skeer, og jeg skal bruge 1 ske på at komme hjem igen, men så kan jeg invitere dem herhjem, og få dem til at medbringe en pizza – og derved kun bruge 1 ske, og alligevel se dem…

Tilbage til historien.
Veninden blev chokeret over hvilke simple ting, der koster skeer. Ting som hun tog for givet. At komme op af sengen, for man har smerter der skriger, har måske ikke sovet, at det koster en ske komme i tøjet – her skal man måske have tøj uden knapper, fordi man ikke kan bruge fingerne osv.

Pigen i historien fandt en fantastisk metode at beskrive sine begrænsinger, og hvordan hun er tvunget til at prioritere hver dag.

Det som jeg blandt andet ser som det positive ved historien er, at det bekræfter mig i, at jeg ved at være blevet kronisk smertepatient har lært at prioritere.

Hvad jeg før troede der var vigtigt – det er anderledes i dag.
Hvem jeg troede ville være i mit liv idag, viste sig kke at være alle dem jeg regnede med.

Den proces lyder så nem, når det bare lige skrives sådan – det var det ikke, men det skriver jeg om i et senere oplæg.
Jeg har grædt mange tårer og haft mange snakke med venner, veninder, familie og kollegaer. Hårde snakke, snakke der ikke altid endte godt.

Tilbage til historien – pigen fortæller at hun har lært at leve med en ekstra ske i baglommen.

SÅ SANDT !
Jeg lever også med en ekstra ske i baglommen, og den kun bliver hevet frem i nødssituationer.
Fx, når man ligger med store smerter, ikke kan noget, og pludselig ringes der fra skolen og der fortælles, at min søn er faldet og skal på hospitalet, til observation for hjernerystelse – så hives min reserve-ske frem.
Og fordi jeg ikke misbruger den – så virker den.

Pigen i historien havde lupus, men det er i og for sig ligegyldigt, for historiens morale og brug af tanke-teknikken.

Det her er en tanke-teknik der kan bruges for mange. Fx. gigt patienter, fibromyalgi, smertepatienter, angst ramte, deprimerede osv. Det handler om at os, som måske før kunne meget mere, nu skal lære at leve med et begrænset antal skeer.

Jeg ved i dag, at de skeer jeg vælger at bruge, dem har jeg nøje prioriteret, og jeg vælger at bruge dem på dem som jeg holder allermest af.

Vigtigt, hvis du også vil prøve at overføre denne teknik til dit liv…
– Husk på at du nogen gange kan låne af i morgens skeer, men så har du færre der. Og husk din reserve-ske kun skal bruges i nødstilfælde.

Jeg tog denne historie til mig ret hurtigt, og kunne se, at jeg faktisk med denne teknik kunne bruge den til at forklare andre hvordan jeg har det. Både børn og voksne, og teknikken har jeg brugt i sådan et omfang, at jeg i dag kan blive ringet op af veninder, der spørger om jeg har skeer til et besøg.   Stærkt!
Det betyder at min mission er lykkedes. De forstår at jeg er begrænset, uden at de dømmer mig, de forstår.

Så igår der brugte jeg mine alle mine skeer, og nogle af idags skeer. Reultat: Idag har jeg meget få skeer tilbage.
Så i dag, står den på sommerbiograf i stuen, lidt mere tid end normalt på Ipad, for børnene, og så har min veninde lovet at gå en længere tur med børnene, og tage dem hjem til sig og lave mad til os alle sammen. Dette så jeg kan ligge uforstyrret og samle kræfter, så SmerteMonsteret ikke tager for meget over. Min veninde ved nemlig, at jeg har få skeer i dag.

Så, for at lave lidt sjov ud af en lidt kedelig og hård situation i dag, hvor SmerteMonsteret har taget kontrol over kroppen.
Idag er en dag, hvor YOU CAN FORK OFF 

Husk nu – find det positive i dit liv, Lev livet, selv når det er svært.

//C

OBS: Hvis du vil læse mere om teorien her, “the spoon therory”, så kan du google den. Så kan du læse den fulde historie. Den er meget inspirerende, og meget forklarende.

3 Comments

Fortæl mig hvad du synes