Lige nu og her, er jeg lagt ned af sorg over mine smerter, min migræne, at jeg har mistet mit “gamle liv” og de udfordringer jeg har grundet mine livsvilkår.
Jeg ligger i fosterstilling i sengen og har ondt af mig selv, fordi jeg ikke “bare kan” det jeg gerne vil.
Idag startede med at jeg græd af en helt anden årsag, end smerter.
…Det betyder at jeg nu har fået migræne, fordi jeg har grædt – og så bliver der efterfølgende “skruet ekstra op” for smerter og utilpashed automatisk af kroppen.
Problem: Jeg får lyst, trang og behov for at græde endnu mere, fordi jeg nu også har ondt af mig selv – og når jeg er nede i forsvar og overskud, så er jeg verdensmester i at minde mig selv om alt det jeg ikke kan mere.
Jeg “dyrker” i det øjeblik den dårlige samvittighed og jeg får en følelse af utilstrækkelighed. Ukonstruktivt, men sandt.
…Migrænen skruer op for alle mine følelser, og forstærker alle sanser og smerter i kroppen, som så gør at jeg bliver endnu mere emotionel.
Ynkeligt ja måske?!
… Men lad mig være ærlig, det er der jeg “er” lige nu.
Lad mig i det mindste få lov til at sige det højt, så jeg ikke også skal holde min ærlige følelser inde, sammen med rækken af tårer som står og presser på, imens klumpen i halsen vokser sig større og dybere i smerte – men som ikke kan lukkes ud, fordi migrænen så tager til i styrke.
Det skal nok blive bedre – men lige nu er jeg ramt.
…Lige nu har jeg rigtig ‘ondt-i-livet-og-sjælen-offerrolle-hvorfor-mig-hvor-er-det-bare-uretfærdigt-og-svært’.
Det er svært at finde balancen og accepten i et liv med kroniske smerter, på sådanne dage.
Det er svært at hive sig selv op igen, fordi man er drænet for overskud, for positive tanker og for mod til at komme igennem det.
Det er dage som disse, hvor ens sorgprocess er uhåndterbar, og man sørger dybt og inderligt over ikke at kunne arbejde, leve, og føre et liv med normale livsvilkår.
Det er dage som disse, hvor jeg savner mit gamle liv, mine muligheder for at tjene penge, bruge mine evner og dyrke det jeg var god til.
Det er dage som disse, hvor jeg føler mig utilstrækkelig og ikke nok værd.
Jeg ved at jeg skal holde tårerne inde og blodtrykket nede for ikke at forværre min migræne.
Dermed holder jeg også mine følelser inde, selvom jeg bare gerne vil slippe dem, sammen med mine tårer, fordi jeg ved det vil være forløsende.
Det er hårdt at finde accept på de her dage, når man i virkeligheden bare har brug for at kunne #græddetud for at lette tankerne, men så skal holde sig tilbage for ikke at få det værre.
Idag er en dag hvor jeg trænger til en krammer.
Nogen gange er det bare svært.
Idag er bare en dum dag.
Imorgen er bedre.
I morgen har jeg det bedre, også selvom jeg lige nu, slet ikke kan forestille mig at jeg kan komme igennem dagen, og komme igennem det “jeg er i” lige nu. ❤️
You Might Also Like
Comments
Comments are closed.
Det gør mig virkelig ondt at du har det så skidt Sådanne dage kommer, hvor det hele bare føles dybt uretfærdigt og hvor man sørger over de ting man ikke længere kan. Jeg har selv haft en rædseldsfuld vinter med rigtig mange smerteanfald og jeg har også grædt mine tårer.
Hvis vi ikke måtte det, hvordan skulle vi så klare os igennem?
Migræne er også noget møg! Jeg har faktisk lige været i behandling med ny medicin men fik bare flere fibromyalgi smerter af det som bivirkning. Så det er lagt på hylden igen.
Lad os håbe at foråret kommer tidligt og giver os noget sol og varme
Knus og rigtig god bedring
Vibeke