Jeg læser linien igen og igen.
“Hvad stod der?” spørger jeg mig selv.
Læser den igen…
Hvad sker der? Jeg føler mig helt rundtosset. Jeg kan ikke læse det, eller jo jeg kan læse det, men det trænger ikke ind.
Det er som om at min hjerne er en overdimensioneret hoppepude, og når ordene når til ind til hjernen, så “bouncer” de af, og flyver væk – og intet kan ikke trænge ind.
Jeg kan ikke finde logikken i hvad der står. Jeg kan ikke forstå hvad der står. Jeg kan ikke engang finde ord til at forklare mig selv hvad der sker ..
Tanken rammer mig – har jeg fået en hjerneblødning?
Har jeg fået en tumor? Katastrofe tankerne vælter mig.
Jeg samler mig selv op og siger højt “Christine, det er smerterne, STOP de tanker. Du har prøvet det før”.
Jeg mærker trætheden rammer mig og jeg bliver helt ør i hovedet. At forsøge at læse hvad der står, er vist umuligt lige nu.
Jeg lukker øjnene, fordi det er det eneste jeg kan.
Jeg vågner op 1 time senere. Jeg har sovet, men er ikke udhvilet. Jeg har dog fået samlet lidt energi til at fungere bedre end før. Men det bliver ikke i dag jeg skal læse – og det er jeg helt ok med.
Jeg prøver igen i morgen, ellers så tager jeg den som lydbog, måske det er bedre.
I morgen er en ny dag. Smerterne er ikke væk, men måske der er mere overskud, end i dag. ❤️
#Smertehjerne
#Accept
#Smertemestring
