Hun har fået afslag på sin mistet erhvervsevne forsikring 😯 😪
Hun har 3 børn, og er førtidspensionist.
Hun møder modstand hver dag. Hun kæmper med psoriasisgigt i svær grad.
Tror lige vi tager den en gang til…
L er mor til 3, har svær psoriasisgigt, og er tildelt førtidspension af kommunen.
Hun har trods hendes førtidspension, alligevel fået afslag af sit pensionsselskab på hendes forsikring ‘mistet erhvervsevne’ fordi … hold nu fast … for nu bliver den virkelig grov! 🚫
… L har tidligere arbejdet som sygedagpenge sagsbehandler ved kommunen, så pensionselskabet siger, at hun har fået særbehandling fordi det er tidligere kollegaer der har behandlet hendes sag, så deres argument er at hun ikke er afprøvet længe nok, grundigt nok, og hendes funktionstest i eget hjem er ikke fyldestgørende nok. 😟
HVAD? Særbehandling? I kommunen, med alle de regler og reformer?
Først begyndte jeg at grine da jeg læste det, det er jo tragikomisk.
Så blev jeg trist, sådan trist med kvalme, angst og frygt, for hvem kan få sig selv til at beskylde en person med en diagnose og tydelige papirer på hvad hun har været igennem ved kommunen.
Kære pensionkasse sagsbehandler. ✍️
Jeg skriver til dig i desperation.
Der sidder en kvinde, med svære smerter HVER dag på den anden side af bordet, hvis du kære sagsbehandler, kigger op fra sagsmappen.
L er ikke bare en i bunken, eller jo det er hun måske for dig lige nu, men det vil jeg så gerne ændre på. L er et menneske, ikke blot et sagsnummer.
Hun er et menneske der har forsikret sig på lige vilkår som mange andre, hun er desværre blot i livets lotteri en af dem, der er blevet ramt af svær kronisk sygdom, og det betyder, at hun så burde være berrettiget til de 80% af hendes tidligere løn, som hun har forsikret sig til.
…Penge er ikke alt, men det er desværre vigtigt, for at vi kan leve. For leve skal L. Leve skal hendes 3 børn.
L har et liv der forsætter tiltrods for at hendes livsvilkår har forandret sig, L har 3 børn og et liv der SKAL forsætte.
L skal have hjælp, ikke modstand.
Kære sagsbehandler, vil du ikke nok huske på det, når du leder efter årsager til at afvise hende?
Vil du ikke prøve at sætte dig i hendes sted, kære sagsbehandler.
Kan du ikke forestille dig hvordan du selv ville have behov for forståelse og accept, frem for modstand, hvis det var dig der blev ramt af kroniske smerter og sygdom?
Kan du se at det er en unfair kamp?
Udmattede L møder op til kamp, ubevæbnet, anstrengt og uden energi.
Store, stærke, veludhvilede Du møder op med knive, sværd, granater og kanoner.
Din ammunition er i form af et stort firma, som er bag dig – fyldt med jurister, sagsbehandlere, læger etc., der desværre læser med meget subjektive briller, og ofte virker det til at være med det hovedformål, at afvise.
Jeres breve til L fremstår til tider med stor diskrepans med virkeligheden.
Hvis L ikke har råd til en advokat, hvis L ikke kan satse de få midler hun får udbetalt i førtidspension, på at købe ammunition imod jer – så er hendes skæbne mørkere, end hvad rigtigt og fair er.
Kære sagsbehandler.
Giv hende en chance. Vær retfærdig. L er ikke den der snyder, L har ikke fået særbehandling i kommunen, L er syg, kronisk syg, og hun har tegnet en forsikring, sikkert meget lig den du selv har tegnet igennem dit arbejde.
Jeg håber ikke, du nogen sinde får brug for din forsikring.
Og jeg håber slet ikke, at hvis det alligevel skulle ske – at dine kollegaer så skal vurdere din sag, for jeg er sikker på at du ikke får særbehandling, det gør man nemlig sjældent i forsikringsverdenen ej heller i kommune regi, når der er strenge budgetter der skal overholdes.
L er ulykkelig, hun er flad og hun er drænet. Det værste er – hun orker ikke at kæmpe mere.
Jeg skrev til hende at hun ikke måtte give op. At hun skal finde energien frem og kæmpe.
Der er jo noget der ikke hænger sammen. Der er nogle argumenter der klinger hult. Der er noget der ikke er rigtigt.
L er trods hendes afslag fra pensionsselskabet heldig.
Hun har fået en dejlig kæreste der har taget L og hendes 3 børn ind under hans tag, han forsørger, støtter og er pap-far for børnene. Han er allervigtigst, for han er rigtig god for hende.
Hans løn modregnes hendes førtidspension, fordi han beregnes som samlever, fordi hun bor sammen med hende.
L er hårdt presset.
Jeg ved præcis hvilke følelser L går igennem.
Historien kunne være min, forsikringsmæssigt. Jeg kæmper også endnu.
Mit brev til min sagsbehandler er dog kortere i dag.
Mit brev til min sagsbehandler siger: STOP. Giv op – for jeg giver ikke op. Jeg er berrettiget.
Men mit brev har været længere.. Meget længere.
Vigtigt:
Jeg er blevet kontaktet af L igennem min side, og vi har haft nogle gode samtaler, over mail.
Jeg er derfor bekendt med nogle detaljer i sagen, og L’s fulde navn, pensionselskab mm.
L er blevet spurgt om dette indlæg måtte skrives, og alt er godkendt af hende selv.
Jeg har ikke læst brevene fra L’s pensionsselskab, jeg har udelukkende hørt historien fra L.
Nogen vil mene, at jeg så ikke kan tillade mig at komme med min mening, uden at høre den anden side.
…Måske de nogen har ret?
Min mavefornemmelse er at L’s historie er lige som hun fortæller den, og det bliver kun forstærket af, at jeg selv har været udsat for dårlig behandling og mistro.
Jeg kender slet ikke til alle sagens detaljer, men jeg kender til L’s følelse af afmagt og misstillid, og da jeg i flere dage “tyggede” på hvad L skrev til mig, besluttede jeg mig for at denne historie skal deles med jer derude, da jeg syntes det er en vigtig diskussion, og jeg syntes det er trist at vi er så mange der møder mistillid og i nogle tilfælde virkelig grotesk sagsbehandling.
Vi er mange derude der føler os misforstået og er kede af at der drages tvivl om vores situation.
Min pointe er – tro mig – det er ikke værd at “skændes” med forsikringer, pension og kommune – det er slet ikke kampen værd, hvis man ikke er helt reel og sandfærdig omkring sin situation.
Det er ærligt talt, nemmere at tage et job og arbejde, hvis man er i stand til det.
Kære venner.
Det er bare ikke i orden, at nogen behandles så dårligt. Vi skal passe på hinanden alle sammen, både syge og raske.
Desværre virker det som om, at det budgetterne der i sidste ende ofte er afgørende for afslagende. Trist.
Jeg håber L får medhold i sin klage. Jeg har hørt fra flere, at det virker til at nogle selskaber afviser 5 ud af 5, for det er kun de 2 ud af de 5, der orker at kæmpe videre.
Jeg håber at L er én af de 2. Jeg er en af dem. ✌️
Pøj pøj L – jeg håber du får medhold ❤️
//C
You Might Also Like
Comments
Comments are closed.
Ja, det er trist – mega trist. Jeg håber L får medhold <3 Tak for din kommentar <3
Hvor er det trist, endnu en gang at høre om afslag fra forsikringen, der netop er tegnet da man var rask, og når der så er brug for hjælp, er det et afslag. Det er sjældent at høre om. nogle der får hjælp, i stedet opfattes man som en der vil udnytte systemet. Forsikringen er da ” solgt ” netop for at kunne få hjælp, hvis man mister sin erhvervsevne!
Jeg ønsker både dig og L energi og overskud til at fortsætte kampen.
Kh Helle