“Hvad fanden ved du om det, din f@&%ing gnom. Du ANER ikke hvad jeg går igennem hver evig eneste freaking dag”.

… Det vil jeg sige .. tror jeg … Øhm … Eller vil jeg?
Jeg spoler lige tilbage til hvordan den tanke kom ind i mit hoved 😊

Jeg glemte tandbørsten … til børnene og mig selv … 🙈

Tandbørsten kan heldigvis købes i Rema1000, så børnene og jeg selv kan få børstet tænder i sommerhuset.
Tænkte, at det ikke blev et problem…

Da jeg her til aften børstede tænder på min søn, gik det op for mig hvor stort et hjælpemiddel, min elektriske tandbørste derhjemme er..

Det lyder tosset, men “ferie-tandbørsten” kræver virkelig mange skeer.
…Og når man så har 2 små (og jeg selv) der skal børstes tænder på, så er det faktisk skeer, man skal have med i regnskabet..

Sjovt som man pludselig bliver mindet om, selv efter så mange år som kronisk smertepatient, hvad jeg nu idag tager for givet, og pludselig ikke tænker over, som et hjælpemiddel…

Hjælpemidler er en stor del af min hverdag.
Ligefra filtdutter under ALT i hjemmet, så det kan skubbes, og ikke løftes – til elektrisk tandbørste, og endda automatgear i bilen.
Dette fordi, ellers ville jeg ikke fungere…

Hjælpemidler var i starten angstprovokerende for mig at fortælle om, men i dag er jeg stolt af dem, og jeg står ved, hvad jeg har brug for – og er ikke er bange for at bruge dem.

Jeg har handicap p-kort til bilen.
…Og det var i forbindelse med ‘tandbørste-tanken’, at jeg tænkte på hjælpemidler – og så derfra videre i tankestrømmen til mit handicap kort..

Puhhh – hver gang jeg bruger kortet, er jeg nervøs for om der falder en bemærkning fra en fremmed.
Jeg ser det for mig, som en dårlig b-film…

Fremmed: “Hey – du er ikke handicappet”
Jeg tænker jeg vil sige: “Hvad fanden ved du om det, din f@&%ing gnom. Du ANER ikke hvad jeg går igennem hver evig eneste freaking dag”.

MEN jeg har besluttet mig for, at hvis – eller nok nærmere NÅR nogen kommer med en lignende bemærkning, så vil jeg håbe at jeg er i stand til bare at smile, og spørge dem, om de får for lidt sex, siden de er i så dårligt humør…
Jeg vil takke dem for at de med deres røntgen syn, syntes jeg ser forbandet dejlig og rask ud.
Og sidst vil jeg smile, trække på smilebåndet, og gå videre..

Jeg GIDER ikke bruge mine MEGET sparsomme skeer på uvidende og tåbelige mennesker. Det magter jeg simpelthen ikke.

Jeg bruger ikke mit kort hver dag, men jeg bruger det når jeg har brug for det.
Hvis jeg har en ok dag, så parkerer jeg på de normale p-pladser, så de der har “mere brug for det”, har muligheden for handicap-pladserne.
Men har jeg brug for at parkere tættere på min destination, så gør jeg det, fordi jeg er berrettiget til det.

Hjælpemidler er jo forskellige ting, for os alle sammen.
Et hjælpemiddel for mig i min hverdag er fx. min telefon. Jeg dikterer mange ting, eller laver noter, som jeg skal huske.
Senere så sender jeg både noter eller memoer til min mand eller fx veninde, hvis hun skal hjælpe med noget.
Hvorfor?
Ærligt – Jeg kan simpelthen ikke huske noget.

Det er som om at SmerteMonsteret har indtaget den plads i hjernen, hvor min hukommelsen sidder, og så sidder den der og troner, imens den kigger ud over hvilke andre områder det skal angribe hver dag…

Ydermere, så bruger jeg fx. min røremaskine til ALT der skal æltes/drejes/rives/skrælles, hvis jeg står for maden.
I mit budget er der lagt ekstra penge ind til take-out (som ikke kun er pizza, eller andet usundt, men forskelligt mad), da jeg ikke kan være sikker på at min mand kommer hjem hver aften, grundet arbejde.

Det betyder at jeg skal spare på mine skeer, og jeg vil helt ærligt hellere læse godnat historie for mine unger, end jeg vil lave aftensmad, hvis jeg skal prioritere – og det skal jeg jo hver dag.

Listen af hjælpemidler er LANG, men jeg har brug for alt hvad der er på den.

Så denne uge er det hårdt at børste bisser, men når jeg kommer hjem, så ved jeg at jeg vil glædes ekstra meget over min elektriske tandbørste 😀

Hvad bruger du af hjælpemidler?
Måske du kan inspirere mig og andre til hjælpemidler der kan hjælpe i vores hverdag også…

Sov godt! ❤️

// C