Hjælpemidler

Hjælpemidler

Nogen grinte.
Nogen pegede fingre.

…Han ignorerede alle.
Han legede videre med sine børn.

Jeg forstår ikke spansk, men jeg hørte de lokale snakke. Jeg forestiller mig at joken var “når familien ikke vil på ski, men hellere på stranden – så må man jo tage “ski” med på stranden”

Manden havde store skibriller og en kasket på.
Han ænsede ingen andre end sin egen familie.
Han sad lige så stille i sandet og legede med sine små børn.
Han gravede sandslotte, store huller, pjattede og grinte.

..Jeg så folk grine af ham – nogen pegede endda.

Ikke mig.
Min indskydelse og reaktion var, at manden med skibrillerne var sej og der var en årsag til, at han havde dem på. Skibrillerne var et hjælpemiddel.

Jeg tænkte straks at manden i sandet, har udfordringer med sine øjne, og i min optik … ja, så fortjener han en kæmpe klapsalve .
Han har fundet et hjælpemiddel der gør, at kan holde ferie på stranden med familien – istedet for alternativet, at trække sig fra nærværet, ved at lade familien tage på stranden, imens han sidder tilbage på hotelværelset og venter på dem.

Jeg smilte til konen da jeg kom gående af stranden, og vi fik øjenkontakt. Vi nikkede begge anerkendende til hinanden, da hun fik øje på min stok.
Det var som om, at hun vidste præcis hvad der foregik i mit hoved og jeg i hendes.

Jeg forestiller mig, at hun har måtte overbevise sin mand om at det var ok, at han brugte skibrillerne som hjælpemiddel – lige som at min mand måtte overbevise mig om, at det var ok, at jeg måtte bruge stokken som hjælpemiddel.

Jeg bruger ikke stok fordi jeg har udfordringer med hofterne eller balancen … eller … det har jeg også, men det er ikke hovedårsagen.

Hovedårsagen er, at jeg har så frygtelige smerter i min venstre arm af flere årsager.
Blandt andet fordi at reflekserne i min skulder ikke kan “suge min arm op i knoglen”, hvorfor der konstant er et stort træk i min arm, som er meget smertefuldt.

Det betyder, at jeg ikke kan gå særligt langt, fordi at min arm hænger – og derved smerter ubeskriveligt, og dette forstærker mine øvrige nakkesmerter.

Stokken gør altså, at min arm ikke hænger.
Stokken gør, at jeg kan gå længere med min familie på markedet, stokken gør at jeg kan gå længere nede i byen.

I starten syntes det var svært at bruge stokken.
Knap 40 år og gå med stok?

Jeg bemærkede i starten, at folk kiggede .. Nogen hviskede og nogen gloede.
Jeg fik ondt i maven og blev flov.

Denne følelse forsvandt dog som et ‘knips’, den første ferie aften, hvor jeg lagde mig i sengen om aftenen.

Jeg smilede fordi det gik op for mig, at ikke én eneste gang, havde jeg sat mig på en bænk og bedt om de andre om at gå, uden mig…

Jeg var med. Hele aftenen.
Jeg så den kasket Lucas drømte om at købe, jeg så Zacharias kigge på alle de sko der var interessante og jeg lod Elias slæbe mig rundt i hele butikken og se på den ene ‘turist-plastik-dims’ efter den anden.

Jeg smilede fordi jeg havde glemt, at jeg savnede det.

Jeg var med. Jeg gik længere. Jeg så mere.
Jeg var med.

Stokken er et hjælpemiddel for mig.
Den støtter min arm, og som bonus har den reddet mig for et par fald (eller 3 for at være præcis) netop pga min dårlige balance.

Jeg er ikke længere flov over min stok – den er et hjælpemiddel. Det har jeg både accepteret og indset.

Jeg er som manden på stranden kommet frem til, at dette hjælpemiddel giver mig tid med min familie, den hjælper mig med at kunne være nærværende, den hjælper mig til at kunne deltage – og jeg er så glad for at jeg endelig er nået dertil, i stedet for at bekymre mig om hvad andre siger eller tænker.

Jeg har anskaffet mig 2 stokke, så jeg kan skifte imellem dem – mit argument er, at man har jo heller ikke kun har et par sko. 😛

Stokken er fra nu af, en accessory for mig.
Den ene stok er med guldglimmer (for glimmer kan jeg ikke få for meget af) og den anden er mere klassisk, sort med små fine blomster.

Måske du også kan få glæde af et hjælpemiddel?
Ingen siger det skal være en stok.
For nogen er det en robotstøvsuger, for nogen er det en el-cykel, for nogen er det en gribetang, en sokkepåtager eller skibriller på stranden.

…Uanset, når man først finder ud af hvad der hjælper en, så frigiver det kræfter og ‘skeer’ i den anden ende og det der der man indser at det er rigtigt for én.

Måske du så også kan gå længere, se mere, opleve mere og måske du også der mærker at du har savnet det, når du finder dit hjælpemiddel – men vigtigst accepterer dit hjælpemiddel ❤️

Vil du dele hvad, der er dit bedste hjælpemiddel?

Kh, Christine

👉BEMÆRK :: FØLG MED I MORGEN👈
#REKLAME
Jeg laver i morgen på Facebook, en give away i samarbejde med Tanges Magasin på en super flot stok, så følg med – måske du er den heldige vinder. 🍀

2 Comments
  • Anonym
    Posted at 22:37h, 21 januar Svar

    Spændende af læse dine indlæg. Jeg har piskesmeld og 5 andre kroniske sygdomme. Smerter ohh ja. Har ikke mange steder på min krop som ikke smerter. Mit bedste valg var en rolator og stol i hjemmet, så jeg kan komme rundt og være lidt med. Jeg er træt af at blive “sat” et sted og vente på nogen kommer tilbage. Jeg kan nu være lidt med. Dejligt. Kan kun anbefale det. Pinligt… en ugen tid, nu ser jeg det ikke og er ærlig talt også lige glad. For jeg kan holde smerterne ud, jeg har fået noget af mit liv tilbage.

  • Maria
    Posted at 12:54h, 13 januar Svar

    Jeg bruger 2 stokke – det er enten dem eller ikke at komme ud. Jeg kan slet ikke gå uden som det er lige nu. Jeg vælger at kunne komme ud. Gå på arbejde, være ude med mine børn. Hvor har du købt dine flotte stokke?

Fortæl mig hvad du synes