For mig så er dagen i dag, en stor dag, på mange måder.
Hver af børnene starter deres nye skoleår op, med store oplevelser forude.
Jeg står på sidelinen som tilskuer til den udvikling de hver især skal igennem i livet og glædes over det de møder og går igennem. Stolt over de mennesker, de hver især bliver til.
Børnene starter op – jeg går modsat “ned i tid” efter en dejlig sommerferie.
Ferie er overarbejde for mig, som kronisk smerteramt.
Det er overarbejde – men et overarbejde som jeg finder ægte glæde i, trods konsekvenserne som i mit tilfælde er øgede smerter og intens træthed.
Efter ferie har jeg nemlig #livsglædesmerter … ikke “bare” smerter.
Ferie med familien skal ikke undervurderes, det skal prioriteres og nydes – for ferie med familien er vigtigt, givende og tilfredsstillende.
Ferie er vigtigt, rart, kærligt, nærværende og uvurderligt.
Ferie er bare ikke det samme som “engang”.
…Må man sige det højt?
Ja det må man – i det her fællesskab der må man.
Man bør ikke være bange for at sige, at det kan være svært at holde sommerferie, for vi – dine kroniske kollegaer ved godt, at det ikke betyder, at din familie ikke er vigtig for dig.
Tværtimod – du holder jo ferie, du går på kompromis med din krop og dine udfordringer, netop fordi du prioriterer alle dine ‘skeer’ på at være nærværende og tilstede.
Mit ægte job begynder idag!
Mit job hvor jeg skal passe på mig selv, så jeg forsat kan være den mor jeg gerne vil være.
Mit job som kroniker kan jeg desværre ikke sige op – men jeg kan få det bedste ud af kontrakten imellem min krop og smerter, ved at blive gode venner med mine smerter og gøre mit ypperste for at lytte, mærke og reagere på min krops signaler.
.
Nu er det altså tid til at mærke efter og tage sig hvil – ikke fordi det skal passe ind i familiens ferie-program, men i stedet hvile, når det er vigtigt og rigtigt for min krop.
Så krop – jeg siger ikke op for det ved jeg at jeg ikke kan … jeg går i stedet ned i tid, efter en dejlig ferie med familien og lytter nu igen på dine behov og mærker efter.
