Dette kan være et problem, hvad enten man er kronisk smerte patient eller ej.
Er man kronisk smertepatient, så kræver det dog endnu mere selvbeherskelse og selvindsigt at sætte barren lavere, end før man begyndte sit sygdomsforløb.

Da jeg var på Montebello til genoptræning, overhørte jeg en samtale over morgenmaden.

Otto min gode ven, sad og fortalte at han (før hans sygdomsforløb) havde som hobby, at bestige store bjerge i udlandet.

Otto fortalte glædestrålende, hvilke spændende oplevelser han havde gjort sig – og formåede at levere historierne med så meget glæde og mange detaljer, at alle var opslugt og rent visuelt, så det for sig.

Pludselig spørger én, hen over bordet.

“Men Otto – hva’ så nu? Er du færdig med at bestige bjerge”?

Otto svarede:
“Ja jeg er færdig med de store bjerge – men jeg skal nok finde mig et svensk fjeld at bestige”.

Jeg smilede, da jeg hørte hans svar.
For Ottos indstilling er præcis, hvad jeg prøver at gøre med mit liv.

Der er mange ting som jeg kunne før, som nu har ændret sig – og jeg derfor har svært ved i dag.
Men der er ikke noget jeg ikke kan, hvis jeg blot sætter forventningerne til mit mål, på et realistisk niveau.

Så hvis jeg revurderer, hvad det er jeg gerne vil opnå NU og sætter barren lidt lavere – så kan jeg få en succesoplevelse og stadig føle at jeg kan “noget”.

Otto er sej, dygtig og vigtigst – en fighter.

Jeg bliver imponeret over folk, når deres situation ikke formår at hive dem ned, men de i stedet omskriver, hvad det er de gerne vil opnå – så en succes er mulig.

Derved løfter man sit selvværd og derved bliver ens indstilling bedre og stærkere.

Jeg lærte noget den dag, håber jeg selv kan gøre kunsten efter.

Husk nu – find det positive i dit liv. Lev livet, selv når det er svært.

// C