Er jeg en dårlig mor?

Er jeg en dårlig mor fordi jeg ikke magter det?
Er jeg en dårlig mor fordi jeg tæller timer til dagen er omme?
Er jeg en dårlig mor fordi jeg er træt helt ind til knoglerne?

Ja – det vil nogen sikkert sige….
Jeg siger selv nej!
… NEJ – jeg er ikke en dårlig mor, selv om de grimme tanker sniger sig ind i mit hoved, og forsøger at placere tvivlen i mig.

For trods jeg ikke har overskuddet til de lange gåture eller muligheden for at stå på ski med børnene, så kan jeg noget andet.
Jeg vil kunne noget andet.

Lad mig lige tage den forfra..

Vinter ferie !
Der er ikke nogen der har fortalt smerterne at det er ferie – eller lytter de bare ikke efter

Jeg har sagt det før.
Det er weekend for mig mandag – ikke lørdag og søndag, for der har jeg/vi børn hjemme.
Det er barsk at sige højt, nej det er faktisk svært at sige højt, for der er så mange der dømmer.

Det er ikke vinterferie for mig, men det er det for børnene.
Så jeg gør hvad jeg kan for at imødekomme vores alles behov.

Er det meningen at jeg skal plastre ugen til med museumsbesøg, tivoli ture og ture i skoven, når nu jeg ikke kan stå på ski med børnene?

Er det i virkeligheden ikke ok at vi er hjemme, og der i stedet arrangeres biograf i stuen, legeaftaler nogle dage, og så er det mormor der tager børnene i tivoli?
Så fremfor aktiviteterne, så er det nærvær og samvær der vægtes?

I virkeligheden er det vel smerterne der har gjort at mine børn har fået en mor som er mere nærværende, end hvis jeg var karrierekvinde på højt plan?
Det er de bløde værdier der kommer frem og det at være i nuet.

Så ja – ferie fra skole og børnehave kræver at jeg får hjælp udefra af mormor og andre bedsteforældre, da far arbejder (han er selvstændig) og kan derfor ikke tage ferie som andre med normale 5 ugers ferie.

Så ja – jeg har brug for hjælp, og netop i denne tid hvor jeg er så underdrejet af smerter, der har jeg virkelig brug for hjælp.

Er det forkert?

…Der var en der spurgte mig engang om jeg fortrød at have fået børn, når nu mine livsvilkår er som de nu engang er.

Jeg behøvede ikke at tænke over svaret.
NEJ – ALDRIG!

Jeg ved godt jeg er begrænset, og dermed er der noget JEG er udfordret i med mine børn, men så kan deres far (bortset fra karruseller, så kaster han op – men så kan mormor eller en 3)

…Jeg “kvæler” mine børn i kærlighed og fortæller dem hver dag at de er det vigtigste i mit liv.
Er der ikke også noget om, at kærlighed er det vigtigste?
… I mit univers er det!

Der er meget fysisk som jeg har svært ved i dag grundet mine livsvilkår, men én ting kan jeg. Og det er at være mor – og det er jeg OGSÅ selvom jeg har smerter.

Så herhjemme er der gode ferie-intentioner om fx. varm kakao og junior matador.
Det ender gerne i væltede brikker, kakao på bordet OG gulvet – og generel kaos fordi børnene både skal stjæle hinandens grunde OG stikke deres sure tæer op i ansigtet på hinanden… Skønt de griner (og ja – jeg ser 100% anstrengt ud imens ) så er det altså kaos.

Tanken er god.
Junior Matador og varm kakao med flødeskum …
Det lød i hvertfald idylisk i mine tanker, og så godt ud på instagram. (Jeg burde have lagt et efterbillede op også)

Idag har E været hos mormor, Z i svømmehallen med vennerne og L hos en kammerat fra skolen – så idag kunne jeg puste ud.
Jeg er helt flad. Jeg er udmattet.

Jeg ville ønske jeg havde uanede mængder af skeer som dem med normale livsvilkår, jeg ville ønske at kroppen ikke blev udmattet før sindet. Jeg ville ønske at jeg kunne mere – meget mere.

Vinterferien er hård ved mig. Ferie er hård ved mig.
Så ja vær ikke i tvivl, jeg nyder tiden med børnene – det er blot hård ‘nydning’. ❤️