Er du ensom i smerterne?
Det er jeg engang imellem…

Jeg er ensom PÅ TRODS af, at jeg er omringet af mennesker som jeg elsker og som elsker mig tilbage.
…Alligevel kan jeg godt føle mig alene i smerterne.

Da jeg var “ny-syg” der manglede jeg nogen at snakke med, nogen der selv levede med “det her”.
‘Nogen’ der vidste hvad jeg mente, når jeg blev bange og frustreret, ‘nogen’ der selv levede med det, ‘nogen’ som ikke kun var min mand, mine veninder eller familie.

Jeg besluttede mig for at finde et fælleskab, hvor jeg kunne møde andre – og jeg fandt det rigtige fællesskab, ikke bare for mig, men også for min mand.

Jeg meldte både min mand og mig selv ind i FAKS, som er Foreningen Af Kroniske Smertepatienter.
Det gjorde jeg, fordi at jeg havde set at FAKS afholdte en medlemsweekend og at der her var tilbud om spændende inspirationsforedrag, med emner der var interessante for både kronikere og pårørende.
Weekenden blev afholdt i Middelfart, og prisen for tilmeldning til weekenden, var inklusiv hotel overnatning og mad begge dage, (ca 300 kr. pr. person).

Min mand var med på ideen og vi kørte mod Middelfart.
Her fik vi os begge en oplevelse af, at være iblandt andre der levede med og i de samme livsvilkår.

Nogle levede med gigt, nogle med diskusprolapser, nogle med fibromyalgi, nogle med kroniske smerter, nogle med stress, nogle med nervesmerter ….alle mulige former og typer for forskellige livsvilkår var vi her samlet, en weekend i oktober, på et hotel hvor fællesskabet og snakken vidste sig at være ikke bare givende – men RIGTIG for min mand og jeg.

Af samme årsag gentog vi succesen året efter. Og vi gør det igen i år!

Nogle kommer alene, uden deres pårørende, nogle kommer med deres pårørende.
Jeg er en af dem der kommer med pårørende, fordi Michael og jeg finder glæde i at gøre det sammen.

…Vi lærte hinanden endnu bedre at kende den weekend, hvor vi deltog første gang.
Vi fik udvidet vores repertoire af vores fælles sprog, og blev om muligt endnu bedre til at kommunikere sammen.
Og sidst, men ikke mindst – det som jeg anser som ‘toppen på kransekagen’ … vi havde en kæreste weekend sammen, på et hotel – uden børn, uden computer, men bare os – betalt med mad, overnatning og indhold.

Hvorfor deler jeg dette med jer?
Det gør jeg fordi at en ny medlemsweekend nærmer sig, og jeg vil gerne at I også får denne mulighed.
Der er kun én regel for at man kan deltage.
Begge skal være fuldgyldige medlemmer af foreningen, og man skal tilmelde sig senest midt Juli 2019, for at kunne deltage på medlemsweekenden samme år, som afholdes i oktober.

Datoen for 2019 er sat – det er d. 26.-27. oktober 2019, i Middelfart.

Jeg skal afsted igen – VI skal afsted igen.
Dette er altså en opfordring og en anbefaling til dig, om også at finde et fællesskab som er rigtigt for dig, måske enda jer som par/veninder/venner?

Måske det ikke er FAKS der er rigtig for dig, men en anden forening?
Måske er det en anden forening, en lokalafdeling, eller en gruppe af mennesker der har skabt et fællesskab med fx. månedlige brunch-møder, der er rigtig for dig.
…Gør hvad der er rigtigt for dig. ❤️

Jeg er selv med i flere foreninger. Jeg er fx. også med i Migræne Danmark. Dette er jeg fordi jeg gerne vil holde mig oplyst om arrangementer, projekter, nyheder og hvad der ellers er af fortællinger og nyt fra den verden jeg lever i.

Det vigtigste er, at når vi føler os alene, så er det ikke forkert at søge et fælleskab, et sted at møde andre som lever med samme livsvilkår som dig. Det føles rart, betryggende og rigtigt.

Det vigtigste er, at vi føler os mødt, lyttet til og derved lettere kan genfinde balancen i et liv med andre livsvilkår, og derved lettere kan finde accepten.

Ses vi til oktober?

VIGTIGT.
Jeg er ikke betalt af FAKS for at lave dette indlæg.
FAKS har ikke bedt mig reklamere for dem.
Jeg gør det fordi jeg selv (og min mand), har fundet glæde i at deltage i medlemsweekenderne sammen, og andre arrangementer har jeg alene benyttet mig af, som medlem.
Derfor vil jeg gerne dele ovenstående mulighed med dig, som kroniker- og smertekollega.

Jeg kan ikke svare på specifikke spørgsmål om FAKS.

Jeg ved dog, at for at blive fuldgyldigt medlem af FAKS koster det 240 kr. – men prisen for medlemsweekenden husker jeg ikke præcis, mener dog at det er i omegnen af 300 kr pr. person.
Alle mere detaljerede spørgsmål bedes I rette henvendelse til FAKS omkring.

Læs mere her, hvis du er interesseret i foreningen:
https://www.faks.dk/forside/2012-03-05-11-55-48/indmeldelse