
Projekter.
Projekter i alle former, størrelser og afskygninger…
At stå for noget, er et projekt, når man har begrænsede livsvilkår.
Hvad emnet er, er ligegyldigt. Fællesnævneren for alle projekter er … Hvad kan gå galt?
… Alt, når man har smertehjerne. 😂
Jeg skal til et arrangement med Z klasse i morgen tidlig.
Jeg har sat mig på de nemme ting, også selv om det var min gruppes tur til at arrangere, og man derfor normalt vælger til sidst. (I ved – sådan en uskreven regel).
Men ikke mig. Jeg snød.
Jeg er alene denne weekend med alle 3 børn, så jeg meldte ud til gruppen at der var ikke “skeer” til at lave pandekager, røræg eller lign. samtidigt med, at jeg skal lave en kage, passe mine børn OG dukke op og være med.
Derfor har jeg så i stedet sat mig på opgaven, at medbringe 10 L kakao og 4 liter mælk. 👍
🙈
Sendte min mand op og handle i torsdags – så skulle ikke engang slæbe det hjem fra butikken.
Alt i alt – nemt. Så var der kun kagen tilbage. ☺️
Kagen ja. Da det er vores gruppe der har planlagt arrangementet, hænger vi dermed også på kagen 🙃 (endnu en af de der uskrevne regler)
Jeg syntes selv at jeg var skarp (og betænksom) – og tog lidt kagedej til side og bagte her til aften, to kager.
En stor bradepande til arrangementet i morgen, og et lille fad ved siden af, så børnene kunne få et lille stykke kage her til aften også.
Serverede en varm kage og sidder og hygger med ungerne.
Meeeeeen… ja – du havde nok regnet med det, der kommer et MEN!
Syntes den smager ok, MEN der mangler noget??? Den er sådan lidt gummi agtig? Lidt sej?
Pludselig slår set mig – JEG HAR GLEMT DEN SMELTEDE SMØR, SOM SÅ STADIG STÅR I MIKROBØLGEOVNEN? 🙄
Z prøvede at overbevise mig om at kagen smagte fint – og at jeg ikke behøvede at lave den om. (Bevis på at knægten elsker mig) ❤️
… Meeeeeeen nej – det skulle den altså.
Jeg vidste godt at Z sagde det, fordi han ikke ville at jeg skulle bruge kræfter på en ny omgang kage, men den der kage ville jeg altså ikke servere.
Så på trods Af Z’s meget betænksomme reaktion og forsøg på at berolige mig med gummikagen var serverbar – så besluttede jeg mig altså for at lave en ny.
Gummikagen er smidt i skraldespanden.
Så. Ja…
…Så starter vi da forfra på projekt kage 🤯
Det er her – lige her, at min “reserve ske” findes frem.
Godt at jeg ikke allerede havde brugt den “reserve ske” på noget andet … for så havde den stået på gummi kage til 6B i morgen.
For helvede altså – den skide #smertehjerne !
Hvad sker der? Lukker vi helt af?
Jeg har svaret. For det lærte jeg forleden til et foredrag om kroniske smerter. ☝️
Ja det gør hjernen. 😯 Hjernen lukker af.
Fordi at vores smerter tager alt den energi som der forbrændes i hjernen – så er der slet ikke “råd” til også fx at huske og/eller formulere os etc.
Så ja – Smertehjerne er ikke bare ‘en dårlig undskyldning’.
Det er helt reelt!
Vores hjerne opbruger alt den energi vi har, ganske som når vi sover, og dermed er vi ikke udhvilede når vi vågner.
(Se tidligere indlæg her, om netop dette:
https://menduserjoikkesygud.dk/sover-hjernen/)
Nå – En ny omgang kage er nu bagt!
Det er heldigvis verdens nemmeste (og bedste) opskrift på chokoladekage som jeg har fra min oldemor, så det tog ikke lang tid at røre en ny omgang sammen.
Den mangler blot glasur … det bliver i morgen tidlig.
Jeg har vist brugt rigeligt af “skeer” her til aften.
Denne gang huskede jeg det smeltede smør.
I morgen spiser jeg 2 stykker fordi den krævede dobbelt op på “skeer” at lave 🤪😂
Fortæl mig endelig om hvornår din #smertehjerne har drillet dig 😂
Godnat