Så jeg skulle altså have været med … Men jeg måtte prioritere mig krop fremfor godt selskab.
Det er faktisk et svært valg, når nu det er nogen man faktisk rigtig gerne vil se. 

De havde fundet de gamle billede-albums frem og begyndte at sende mig billeder fra ‘gamle dage’.
Jeg klukkede af grin da jeg så dem, samtidigt med at jeg dækkede øjnene da jeg syntes det var såååå pinligt.

Mærkeligt hvor hurtigt man kan ryge tilbage i sorgprocessen til den akutte sorg, når man selv ligger her – og de andre sidder der, imens de griner og snakker gamle dage.
…Og det ved jeg de gør – M har en hukommelse som en autistisk elefant, hun husker ALT! 
Alle detaljer, hvem der var hvor, hvad man havde på og hvem der var mest fuld.

Jeg elsker at høre hende fortælle detaljerne, for jeg husker dem overhovedet ikke – og på en eller anden måde så fejrer jeg mit “gamle liv” og de vilkår jeg havde dengang, når hun fortæller.

Jeg skal nok rejse mig igen og nå tilbage til genopbygningsfasen i morgen, men lige nu så savner jeg at kunne smide et par stilletter på fusserne, finde den nedringede top frem og trække de stramme bukser på.

(Det er noget af en modsætning til hvad jeg ligger i lige nu.
…En gammel t-shirt i 2XL som min mand har smidt ud grundet den er bleget af for meget vask og uden form. Den er perfekt som nattrøje )

Livet er finurligt.
Engang kunne jeg ‘det’ og ‘det’ og ‘det’ med de livsvilkår jeg besad der.
Idag kan jeg noget andet, med et andet sæt livsvilkår.

(…Idag ligger jeg i sengen og får min mand til at skrive hvad jeg dikterer, fordi jeg gerne vil dele denne lille historie med jer. )

Mit liv er bestemt ikke dårligt – bare anderledes, og nogle gange er det nemmere end andre. Idag ville jeg gerne kunne sidde hos M, med hende og de andre gamle rødder og høre røverhistorier.

Heldigvis har jeg stadig M og hun genfortæller 100% alt i detaljer imorgen. Hvem der sagde hvad og hvad de har snakket om.
Så er det næsten som at have været der selv.

Nu vil jeg prøve om jeg kan sove. Jeg kigger lige de gamle billeder igennem igen.
Ej det er pinligt – men også sjovt 

Godnat

//Christine