
Nogle ryster på hovedet, og ser lidt chokerede ud, når jeg beder om julegaveønsker til børn og voksne, allerede i slut oktober/start november. 🎅🎁
Ja, jeg er måske også ude i lovlig god tid, ifølge de fleste – men lad mig forklare…
MINE livsvilkår.
Mine livsvilkår gør at jeg bliver nødt til at planlægge alle aspekter, af mit liv.
Jeg bliver nødt til at dele alle projekter op, og tage tingene lidt af gangen – men vigtigst, jeg bliver nødt til at gøre ting NÅR JEG KAN !
…Og her mener jeg, når jeg kan – i forhold til mine smerter.
Vi ved jo alle at december måned, er fyldt med mange ting – december er en hektisk måned.
I vores familie er vi velsignet med både med jul og mange fødselsdage. 🙃
I denne måned er det tydeligt, at mine livsvilkår er anderledes end så mange andres.
Vi har både krybbespil på skolen, min søns fødselsdag, min egen fødselsdag, konfekt hygge ved familie og flere familiefødselsdage, jul, 1. Juledag osv.
Alt dette er noget jeg gerne vil – alt dette er noget jeg prioriterer!
Jeg kan sjældent det hele, men prøver alligevel at prioritere det, og om ikke andet at deltage i begrænset omfang.
DERFOR må jeg igang med at købe julegaver tidligt, for hvis jeg ikke gør dette, så kan jeg ikke finde kræfter til fx krybbespillet på skolen, og det går ikke kun ud over mine egne behov og glæder, men også mine børns.
De fleste julegaver købes online, og dette fordi så slipper jeg for at slæbe, for at stå i kø, og vandre fra butik til butik – og de sidste ting som ikke fåes online, de må købes af flere omgange.
En ting er sikkert – alt er planlagt.
Så når der tikker en SMS ind om, at jeg iøvrigt skal sørge for en mandelgave og en gave fra julemanden til alle 3 børn, 5 dage før jul, så mærker jeg følelsen af “panik”.
Dette ikke fordi jeg vil dramatisere situationen, men fordi jeg længe har været færdig med mine gaver, og jeg i disse dage ligger med “smerte-tømmermænd” fordi min søn blev fejret i weekenden. (Dette vidste jeg jo kom)
Her er det tydeligt mine livsvilkår er anderledes!
Jeg har ikke muligheden for at smide mig ind i bilen og suse til nærmeste indkøbscenter, og “lige” finde 4 gaver. Jeg har ikke kræfter til det – dette vidste jeg jo på forhånd, og derfor planlagde jeg alle gaveindkøb tidligt.
Min point er.
Jeg lider ikke af OCD og er ikke planlægnings-liderlig.
Jeg er afhængig af planlægning, for at fungere. Jeg har ikke andet valg.
Så ja. De ryster måske på hovedet, eller tænker at jeg er for tidligt ude – men de ved jo ikke bedre.
De ved ikke, at jeg ikke har andet valg.
Jeg finder en løsning på mandelgave og gaver fra julemanden – for det gør jeg altid.
Næste år er der nok nogen der ryster på hovedet igen, når jeg begynder at planlægge tidligt.
Det kan de bare gøre.
Jeg vil der fortælle mig selv min sandhed – for jeg ved hvad der virker for mig og mit liv, med begrænsede livsvilkår.
Det er ok at planlægge ting, det er ok at tænke over hvordan jeg vil bruge mine ‘skeer’.
For det betyder at jeg kan være med til de ting, som andre tager for givet.
Jeg kan gøre de ting der gør mig lykkelig, de ting der gør at jeg kommer i julestemning, og de ting der gør at jeg ikke føler mig ensom i smerterne. ❤️
//C