“Er du sur?
Hvorfor ringer du ikke? .. Du kan da i det mindste skrive en sms? … Det er jo BARE en sms …
Hvorfor er det mig der skal tage kontakten hver gang?…
Du kan da ikke bruge de ‘pjat-smerter’ som undskyldning…”
 
Jeg er ikke sur.
Jeg er i overlevelses mode.
Jeg har ikke kræfter eller energi til noget.
Jeg kan ingen ting huske … Jeg vrøvler når jeg taler … Jeg sover ikke om natten .. Jeg er udkørt, jeg er flad, jeg er i survival-mode.
 
Jeg bruger alle mine ‘skeer’ på børnene, når de er vågne og ikke er i skole.
Resten af tiden, der … jaaaa der, der … hvad laver jeg egentligt? Jeg kan dårligt huske det…
(Forstår du ikke begrebet ‘skeer’ så læs med her: www.menduserjoikkesygud.dk/sketeorien)
 
Ja, lad mig være ærlig…
Der er perioder hvor jeg ikke får skrevet eller ringet, også selv om jeg IKKE har et fuldtidsarbejde ude af huset som mine venner/familie har.
Mit fuldtidsarbejde er at passe til min krop, min bijob er mit fleksjob.
 
…De seneste mange måneder, der har jeg været på overarbejde konstant.
Jeg har ikke haft pauser, jeg har ikke haft fri, jeg har faktisk ikke engang kunne passe mit bijob.
 
Jeg har været “væk” fra veninder, fra familien, fra det sociale – og jeg har været længe væk fra bloggen.
Jeg har brugt alle mine ‘skeer’ på børnene og på noget så “simpelt”, som at holde hovedet over vandet.
 
Jeg har ikke fået skrevet, jeg har ikke fået ringet til dem jeg holder af.
Heldigvis, så ved de godt, at det ikke er et fravalg.
 
Alligevel sidder det i mig, hvordan det var, da jeg var “ny-syg” og min manglende indsats, satte sine spor og skabte tvivl.
De der i dag er tæt på mig, de sætter ikke spørgsmålstegn ved min manglede indsats.
 
Men lad os være ærlige, det er ikke alle mennesker der evner at kunne, eller vil indse, hvad én som jeg lever med, og de perioder hvor der er “radiostilhed”.
 
Der findes “Preben’er” derude, dem som altid vil føle sig fravalgt og som aldrig kommer til at se mine livsvilkår for, hvad de er.
 
Den type, der gerne vil føle sig fravalgt og gerne vil sætte spørgsmålstegn ved, hvorfor jeg ikke bare kan varetage et arbejde under normale arbejdsvilkår – og så iøvrigt pakke de ‘pjat-smerter’ væk.
 
Den type er ikke i mit liv, den type bidrager ikke positivt til det liv jeg lever.
(“Preben” er blot et fiktivt navn/et udtryk som jeg bruger, for at beskrive en type m/k som er mistroisk, eller bedrevidende overfor den som lever med kronisk sygdom)
 
Men … for at svare, nej jeg er ikke sur.
Men jeg kan ikke ringe lige nu.
Jeg kan heller ikke skrive en sms.
Lige nu er det dig der skal tage kontakten.
Tag det ikke personligt. Jeg fravælger dig ikke.
 
MEN jeg gør mit bedste for at finde overskuddet frem, når jeg tager telefonen, når du ringer til mig.
 
Bær over med min glemsomhed, bær over med min vrøvlen, når vi snakker.
Lad os grine af det sammen, når ordet ‘terrasse’ byttes ud med ‘trampolin’, og ‘køleskabet’ pludselig omdøbes til ‘opvaskemaskinen’ … 🙃😆
 
Jeg er her stadig – ja, jeg er en anden version af hvad jeg var engang, men jeg vil meget gerne høre om hvordan DU har det – for du er ikke et fravalg!
 
..I her på bloggen er ikke et fravalg.
I er et tilvalg på alle måder, fordi I bidrager positivt til mit liv.
Jeg har gerne ville skrive herinde, men jeg har ikke haft ‘skeer’ til det.
Jeg er her endnu, jeg er bare ikke ‘på’ med samme kraft,
 
Nu vil jeg gå i “opvaskemaskinen” og hente et glas Pepsi Max🥤🤣
 
Vil du dele din bedste vrøvlesætning med mig, så kan vi grine sammen – for grinet, det er det, der giver os fornyet ilt i iltmaskerne 😆😍
 
Kh, Christine ❤️