Fredag eftermiddag.
Alle glæder sig til weekend.
“Argh hvor skønt det er weekend” siger alle til mig.
Jeg smiler og nikker, uden lyd. 😟
 
Jeg mærker hovedpinen pulsere, og er ikke bekvem ved at fortælle nogen, at jeg har mere brug for at det er mandag og huset er stille. At det først er mandag at min weekend starter.
 
Jeg tør ikke sige til nogen, at jeg har lyst til at smide mig i sengen og låse døren og kun åbne når der leveres mad til mig.
Jeg tør ikke fortælle nogen, at jeg ikke ved hvordan jeg skal komme igennem weekenden.
 
Det har været den skønneste uge, hvor jeg har brugt alle mine “skeer” på at møde inspirerede og ligeværdige folk, først i Århus og dernæst i Randers.
 
Begge foredrag var udsolgt og jeg formåede trods smerter og uro i kroppen, at gennemføre og gøre mit bedste. Jeg udførte mit job. Jeg skabte en succes oplevelse for mig selv.
 
Med mig havde jeg mine tro støtter og dem der forstår mig bedst.
Jeg har været mandsopdækket og passet på i de dage hvor jeg skulle yde en indsats.
 
Men nu stod jeg der – fredag eftermiddag og alle glædede sig tydeligt til weekenden, undtagen mig.
 
Jeg havde brug for ikke at skulle noget. Jeg havde brug for at gå i “laderen”. 🔋
(Fantastisk udtryk jeg har adopteret fra en smertekollega fra Århus).
 
Fredag var jeg igennem hele følelsesregistret og mærkede både stolthed over ugens oplevelser, glæde, kærlighed, overskud, men også sorg.
 
Sorg over at de få timer jeg havde arbejdet, nu medførte at jeg nu var ramt.
Sorg over at noget der for nogen er “normalt”, for mig koster dyrt i smerter.
Jeg græd derfor også.
 
Jeg var i den akutte sorg i sorgprocessen, over at jeg var udkørt.
Den gamle Christine kunne engang …. denne Christine var udkørt.
 
Jeg besluttede mig for at tillade mig selv at være ked af det.
Jeg besluttede mig for at det var helt ok og at jeg gerne måtte græde.
Jeg besluttede mig for at anerkende den sorg det er.
Jeg besluttede mig for at finde en måde at dele med andre, at du og jeg med en simpel “kode” på de sociale medier kan vise hinanden, at vi sørger.
…Dette uden at det at græde er negativt, tegn på depression eller angst.
Men istedet blot er uskyldige tårer, som er kroppens måde at vise sin smerte, når ordene ikke kan findes. #græddetud
 
Så ja. Fredag der var jeg udkørt og jeg #græddetud.
 
Lørdag lå jeg på en madras og nød nærvær med min BFF, hendes kæreste og alle vores fælles børn mens vi så Guldtuben. Jeg var sammen med børn og voksne på vilkår der passede os alle, og støttede samtidigt med at mine vilkår blev tilgodeset, også vores børn i deres store interesse.
 
Søndag var jeg meget kort til fødselsdag hos lille Emil, der blev 4 år.
 
Nu. Nu ligger jeg igen i laderen og her bliver jeg liggende.
…Også i morgen når MIN weekend starter.
 
Det er mine livsvilkår.
Udefra siger folk “men du ser jo ikke syg ud” – men de skulle bare vide hvordan jeg planlægger hver en detalje i mit liv.
 
For jeg VIL leve mit liv med smerterne og ikke lade smerterne leve mit liv. ❤️
 
#græddetud #kroniskesmerter #livsvilkår #menduserjoikkesygud #mormedsmerter #skeer #ressourcefordeling #levlivetmedsmerter #jeggåriladeren
#jegKANjegSKALjegVIL

Comments

  1. Men du ser jo ikke syg ud?

    Kære Britta, tak for dine søde ord <3

  2. Britta Davidsen

    Tusind tak! Jeg har så stor glæde af, at læse dine indlæg. De er så ‘spot on’ en beskrivelse af mit liv.

Comments are closed.