Andre herinde, der får ‘ondt i maven’ når der kommer breve fra kommune/forsikring, i e-Boks eller i postkassen?

Smid en 👍 – hvis du har det lige som jeg.

…Du behøver ikke kommentere, men hvis du har lyst til at dele, så gør det endelig.

Jeg har ikke noget at skjule – jeg er bare så led og ked af dette dyne-løfteri konstant.
Jeg er nået dertil, at når jeg ser en konvolut med forsikringens stempel på, så tænker jeg …. “hva’ nu”? Siger det faktisk højt … okay ærligt – jeg råbte det i dag! 🙈

Jeg besluttede mig for, at det ikke skulle ødelægge min dag. 💪
(Ligger med smerter og er ydermere bange for, at jeg er blevet smittet med det samme, som resten af familien har ligget med, de sidste 14 dage).

Jeg magter IKKE at det skal ødelægge min dag.
…At jeg igen, igen, igen, skal grue for hvad der NU kommer.

Lad dem hente hvad de vil.
Jeg har ikke noget at skjule.

Jeg ringede i stedet til min kære veninde H, der har fødselsdag i dag, og sang en skinger fødselsdags sang – og fik en dejlig sludder med hende. ❤️

Bagefter så roste jeg mig selv, for ikke at lade det brev styre mig – men at jeg tog kontrol.

Jeg KAN – jeg SKAL – jeg VIL !

Husk at finde det positive i dit liv, også når det er svært ❤️

//C