Jeg er blevet nomineret til “The Blogger Recognition Award 2017” 

WAUW !

Jeg vidste slet ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv, da jeg så det…?

Tak er pludselig et alt for lille og ubetydeligt ord!

Jeg tænker større ord, som TAKNEMMELIG, RØRT, STOLT, og SMERTEFRI!

(For ja, de få minutter som det tog mig at læse mailen, der var jeg faktisk smertefri… Jeg glemte alt om de dumme smerter, og var bare pave-stolt!)

Jeg er så heldig og privilegeret, at jeg både er blevet nomineret af Jane fra www.LivetMedFibromyalgi.dk, og Lisbeth fra www.LivetMedGigt.dk.

2 stærke kvinder, der begge lever hver dag med smerter, og på trods af dette stadig holder det positive fokus.

Så tak til jer begge, både fordi I fortæller jeres historie, deler jeres liv, er åbne og ærlige – og sidst, men ikke mindst, tak for den anerkendelse det er, at I begge har nomineret mig.

Det er en stor stor ting for mig.

…TAK – af hjertet tak! ❤️

Hvad er Blogger Recognition Award?
Da jeg er ret ny i blogger-verdenen, så kendte jeg ikke til denne award, men LivetMedFibromyalgi, havde heldigvis forklaret det så fint, læs med herunder hvis du er nysgerrig:

”Blogger Recognition Award, er en award der bliver givet til bloggere af andre bloggere. Det er en anderkendelse og en påskønnelse om at det hårde arbejde og den indsats du har lagt i din blog, bliver påskønnet og respekteret.

Reglerne er enkelte:

• Lav et indlæg om awarden.
• Tak den blogger der har nomineret dig og lig et link ind til den pågældende blogger.
• Skriv et kort indlæg om hvorfor du begyndte at blogge.
• Lav to gode råd til nybegynder, blogger.
• Nominere 15 blogger.
• Skriv til hver enkelt du har nomineret og link til dit indlæg du har lavet omkring awarden.”

(Tekst fra www.LivetMedFibromyalgi)

.. Så jeg må hellere overholde reglerne, og se at komme i gang. 😂

Hvorfor blogger jeg?

Helt ærligt – det gør jeg fordi det føles rigtigt.

Jeg blogger på grund af den fine feedback der kommer tilbage til mig, hvor folk takker mig for mine indlæg, og siger at mine indlæg gør en forskel for dem.

…Så ja – hvordan kan det så ikke kun være det rigtige, at gøre?

Jeg er overvældet af de mange mennesker, der tager sig tid til at læse, kommentere og reagere på mine indlæg.

Jeg føler jeg sammen med mine læsere, har skabt et fællesskab – og jeg ser pludselig, at jeg ikke er den eneste der kæmper.

Det at man ikke føler sig alene, er i sig selv rart – da man så pludselig oplever, at vi er mange der hver dag, 24/7, kæmper med smerter.

Det er ”rart” at opleve at mine tanker ikke er “anderledes”, at mine følelser ikke er ”unormale”, men i stedet at se – at vi er mange der lever på samme måde, vi er mange der kæmper med de samme udfordringer og de samme følelser.

Det der gør mig tryg og forhåbningsfuld er, at netop fordi vi er så mange, så kan vi stå sammen, og sammen ER VI STÆRKERE!

Det er for mig, at blogge, som at være til en psykologi time – så når jeg har skrevet et indlæg, så har jeg det bedre. Når jeg får mails fra jer læsere derude, så bliver jeg bekræftet i, at det er det rigtige, at vi står sammen.

Når man er smerteramt, så er der ikke mange kræfter tilbage. Når man er smerteramt, så kan man opleve, at de svære og triste tanker nemmere tager over.

Ved at holde det positive fokus, så bestemmer vi selv retningen, og selvom vi falder og slår os, så kan vi nemmere rejse os igen bagefter.

Når man slås med forsikringer, kommune og hvad der ellers er tilbage af instanser, der prøver at modbevise ens reelle arbejdsevne og smerteniveau, og som ofte presser en længere ud på ’det dybe vand’, så kan det være svært at holde ’hovedet oven vande’. Netop dette er en mærkesag for mig, at guide andre i, hvordan man overkommer dette pres, og stadig får hverdagen til at fungere.

Vigtigst er det for mig at jeg gerne hjælpe andre til at acceptere deres livsvilkår, og stadig holde et positivt fokus, ved at se på hvad man kan som smertepatient, frem for det man ikke kan.

Jeg er ofte i den situation at jeg er for smerteramt til at skrive indlæggene selv, så derfor dikterer jeg dem, og så har jeg hjælp til at få skrevet dem, hvis jeg ikke selv kan. Så jeg er priviligeret, at jeg kan få den hjælp. Fordi – for mig er det vigtigste, at jeg får min sandhed ‘derud’ til jer læsere.

To gode råd til en nybegynder, blogger?

Hmm… Jeg tror ikke jeg vil råde nogen til andet end, at man skal fortælle ens egen sandhed! Man skal være ærlige over for sig selv, og sine læserne.

Ærligheden vil dermed medføre troskab og loyalitet, fra dine læsere.

Ved at du ærligt deler din historie, både det hårde, det sjove og pinlige – så kan folk bedre identificere sig med dig.

Nominer 15 bloggere…

Jeg må ærligt indrømme at jeg ikke følger 15 bloggere…

Jeg er ret ny i denne blogger-verden. Og jeg har ikke mange kræfter ved computeren.

Så de få, som jeg har læst lidt ved – dem vil jeg gerne give kredit, for de er mother-fu**er seje. 💪😍

De er:

www.LivetMedFibromyalgi.dk

www.LivetMedGigt.dk

www.FibroMor.dk

www.FruFibbe.dk

VIGTIGT: Det er ikke fordi jeg ikke vil nominere 15 bloggere, men jeg vil ikke give et uærligt billede af hvem jeg er, og hvad jeg står inde for.

Tak for nomineringen, Lisbeth og Jane.

Jeg er pavestolt! TAK! ❤️

Kh, C