Der har været stille. Jeg har været stille.

Jeg har ikke fået ringet til dem jeg skulle.
Jeg har ikke fået skrevet eller svaret på de sms’er jeg skulle.
Jeg har været en kone der ikke har været så kærlig eller nærværende, som jeg gerne ville.

Jeg har haft ondt.
Jeg har ikke haft “skeer”.
Jeg er udkørt.

Når smerterne tager over, så går det ud over overskuddet og de ting man bør gøre.
Når smerterne tager over, så får man ikke gjort det man skal – og man formår ikke at være nærværende i den grad man gerne vil, fordi smerterne støjer for meget.

Jeg har brugt alle mine “skeer” på det seneste, og jeg har nok også brugt for mange, så jeg er gået i minus.
Det er min egen fejl-beregning.

(Undrer du dig over min “ske”-henvisning, så læs med her, og du vil forstå: https://menduserjoikkesygud.dk/?p=15561)

Netop fordi jeg selv så tydeligt mærker, at jeg har brugt for mange “skeer”, så bliver jeg igen bekræftet i at jeg er kroniker.
At mine livsvilkår er anderledes end så mange andres, at jeg ikke er i stand til at gøre det, som jeg kunne engang.

Jeg bliver lige nu og her igen mindet om alt det, som jeg allerede godt vidste … At jeg ikke er i stand til at arbejde fuld tid, klare de sociale events jeg i virkeligheden gerne vil, og at jeg slet ikke er i stand til alt det fysiske som mit hjerte gerne vil – men hvor min hjerne er den eneste der nået frem til accepten af, at det ikke er muligt.
Det tager nemlig længere tid for hjertet at acceptere, hvad hjernen allerede ved.

Jeg er kronisk smerteramt. Jeg kan ikke det samme som jeg kunne før.
Jeg kommer stadig til at bruge for mange “skeer” – jeg fejler stadig.
…Men jeg prøver at lære af det.
Og vigtigt er det – at NÅR jeg kommer til at bruge for mange “skeer” så er det fordi jeg gerne vil opnå noget, og fordi at jeg i et stille øjeblik, i mit naive sind, glemmer at jeg er kroniker.

//Christine